Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Sundhed & trivsel

Når en medarbejder får kræft

Har du en kollega, der er syg med kræft? Synes du, at det kan være svært at vide, hvordan du som leder skal forholde dig til en kræftsyg ansat? I denne håndbog kan du finde konkrete redskaber og viden i forhold til at have en kollega eller medarbejder, der er syg.

Indhold

Håndbogen er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse med det formål at give virksomheder og arbejdspladser viden om kræftpatienter og deres særlige situation. Desuden giver håndbogen konkrete svar på, hvordan en virksomhed eller arbejdsplads kan håndtere problemer, der opstår, når en medarbejder får kræft. Håndbogen kan også bruges i forbindelse med andre alvorlige sygdomme end kræft.

I indledningen kan du læse om, hvordan du kan læse bogen og en oversigt over bogens opbygning, hvor det fremgår, at rapporten er delt op i følgende syv kapitler:

  1. De første måneder
    Her behandles temaer som sygefraværssamtale, uddybende samtaler, fortrolighed, arbejdsopgaver, sygdomsforløbet, bivirkninger og psykiske belastninger.

  2. Det videre sygdomsforløb
    I andet kapitel kan du læse videre om uddybende samtaler og den syges relation til arbejdspladsen og kollegerne under forløbet.

  3. Når arbejdet genoptages
    I dette afsnit finder du blandt andet et forslag til en dagsorden, der kan bruges på et møde inden genoptagelsen af arbejdet. Du kan desuden læse om, hvad man kan gøre, hvis en afskedigelse bliver nødvendig.

  4. Muligheder for økonomisk og praktisk støtte
    Her kan du læse om måder, hvorpå arbejdspladsen kan imødekomme den syges behov i forhold til ændrede arbejdsopgaver og arbejdstider. Desuden kan du finde information om fleksjob, pensionsordning og samarbejde med kommuner i forhold til støtteordninger.

  5. Kollega til en kræftsyg
    Her giver håndbogen et indblik i, hvordan kollegerne til en kræftsyg kan reagere, samt hvordan reaktionerne kan blive et problem. Håndbogen indeholder i dette afsnit tre sider, du kan printe ud og bruge som vejledning til, hvordan du som kollega til en kræftsyg kan forholde dig til situationen.

  6. Hvis den syge ikke vender tilbage
    Håndbogen kommer i dette afsnit ind på situationer, hvor medarbejdere enten dør af kræftsygdommen, eller ikke bliver raske nok til at kunne komme tilbage på arbejde igen. Du kan her læse om afskedsarrangementer, afskedssamtaler samt hvordan arbejdspladsen kan tackle situationen, hvis den syge dør.

  7. En personalepolitik om kritisk sygdom
    I dette kapitel kan du finde konkrete redskaber til udarbejdelse af en personalepolitik om kritisk sygdom. Desuden indeholder kapitlet tre eksempler på kræftforløb på arbejdspladser samt ét eksempel på en personalepolitik om kritisk sygdom.
Lærebøger og værktøjer
Forfatter
  • Jutta Ølgod
  • et al.
Årstal
2014 3. udgave
Udgiver
Kræftens Bekæmpelse, 89 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Stresshåndtering på arbejdspladsen

Frydenlund 2009

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Interviewundersøgelsen

Center for Alternativ Samfundsanalyse, 48 sider 2008

Ansvar og etik i socialpædagogisk arbejde

Akademisk Forlag 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank