Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Sundhed & trivsel

Køn, seksualitet og mangfoldighed

Bogen diskuterer en række af de opbrudstendenser, som udfordrer såvel den pædagogiske praksis som de traditionelle, dominerende eller kulturelt selvfølgelige omgangsformer, der er knyttet til køn, familie og seksualitet, og peger på muligheder og nye veje til at håndtere og understøtte ligestilling og mangfoldighed i den pædagogiske praksis

Indhold

Temaerne køn, seksualitet og mangfoldighed kræver ny opmærksomhed i disse år. Der er sket meget siden 1950'ernes dominerende forestillinger om et ideelt fungerende kønsrollemønster med faderen som familiens forsørger og den hjemmegående husmoder med særligt ansvar for omsorg for børn, syge og gamle. De efterfølgende årtier har budt på en ligestillingsudvikling med langt flere kvinder på arbejdsmarkedet, hyppigere skilsmisser, ungdomsoprør, seksuel frigørelse og kvindekamp.

I dag overgår unge kvinders uddannelsesniveau mænds, og der er langt flere kvinder i både politik og ledelse og mere omsorgsfulde fædre i hjemmene. Vi ser nye kønsidentiteter og anerkendelse af seksuelle minoriteter, og der er generelt en langt større mangfoldighed og tolerance, men også nye udfordringer og kampe om muligheder og rettigheder.

På pædagoguddannelsen og i den pædagogiske sektor som helhed møder man disse forandringer direkte. De påvirker børns og andre borgeres hverdagsliv og skaber behov for pædagogiske diskussioner og en mere refleksiv og vidensbaseret praksis. Denne bog understøtter sådanne diskussioner gennem at formidle nye teoretiske indsigter, som relateres til praksisnære udfordringer. Det sker gennem spørgsmål som:

  • Hvad betyder de forandrede køns- og familieforhold for den pædagogiske praksis?
  • Hvordan kan vi imødekomme lovens krav om at arbejde for ligebehandling?
  • Hvordan kan vi fremme refleksioner og diskussioner om disse spørgsmål blandt personalet, uden det ender i grøftegravning og kønskamp?
  • Hvordan skal vi møde barnets eller brugerens seksualitet og kropslige behov uden at skabe bekymring?
  • Hvordan kan vi arbejde for flere mandlige pædagoger og en mangfoldighed af orienteringer i personalegruppen på en måde, der sætter kvaliteten i højsædet?

Bogen diskuterer en række af de opbrudstendenser, som udfordrer såvel den pædagogiske praksis som de traditionelle, dominerende eller kulturelt selvfølgelige omgangsformer, der er knyttet til køn, familie og seksualitet. Gennem ny viden og aktuelle observationer peger bogen på muligheder og nye veje til at håndtere og understøtte ligestilling og mangfoldighed i den pædagogiske praksis.

Lærebøger og værktøjer
Forfatter
  • Steen Baagøe Nielsen
  • Line Willestrup Friderichsen
  • Anette Erlandson Pedersen
Årstal
2020 2. udgave
Udgiver
Samfundslitteratur
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Bestil Find på bibliotek.dk

Se også

Lærebøger og værktøjer;

Køn, seksualitet og mangfoldighed

Samfundslitteratur 2020
Undersøgelser og evalueringer;

Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling - særligt blandt minoritetsetniske mænd

Als Research 2019
Lærebøger og værktøjer;

Køn og kønsforståelser i socialt arbejde

Hans Reitzels Forlag 2025
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank