I sku’ bare ha’ set mig!
Om at sætte sig selv i centrum i fortællingen af socialpædagogisk praksis
Indhold
Bogen handler om socialarbejderens egen italesættelse af hans eller hendes rolle i barnets udvikling – set i forhold til Daniel Sterns fem udviklingsdomæner.
Konklusion
Fortællingerne har skærpet den faglige bevidsthed, og der er sket en bevidstgørelse af, hvad der kendetegner den socialpædagogiske praksis på de forskellige afdelinger.
Metode
Socialarbejderne på Tippen blev inddelt i fem grupper, svarende til udviklingspsykologen Daniel Sterns fem udviklingsdomæner: Det gryende selv, kerneselvet, det subjektive selv, det verbale selv og det narrative selv.
De fik til opgave at vælge en fortælling om deres egen praksis, der illustrerede et vellykket forløb i det tildelte udviklingsdomæne.
En journalist blev koblet på processen. Hun interviewede hver enkelt medarbejder og skrev 27 kapitler, ét for hver fortælling, og efterfølgende blev kapitlerne gennemlæst og tilrettet af medarbejderne.