Døgnarbejde i kommuner

Ny rapport viser, at holdningen til at arbejde uden for dagtimerne er forholdsvis positiv på de døgndækkende arbejdspladser i kommunerne.

Indhold

På en del arbejdspladser i kommunerne er der medarbejdere på arbejde hele døgnet. På disse døgndækkende arbejdspladser, viser undersøgelsen, at medarbejderne oplever stor fleksibilitet i vagtplanlægningen, og såvel lederne som medarbejdere vurderer, at medarbejderne har stor medindflydelse på eget arbejde. I forlængelse heraf er medarbejderne på de døgndækkende arbejdspladser i kommunerne generelt højt motiverede og meget tilfredse med deres arbejde. Placeringen af noget af arbejdstiden uden for dagtimerne lader med andre ord ikke til at være noget stort problem.

Medarbejdere med en stor andel aftenvagter har sågar en mere positiv opfattelse af at arbejde aften og nat end medarbejdere, der ikke har aftenvagter, og overenskomstens regler ses ikke som nogen hindring i forhold til at lægge en vagtplan, der effektivt bruger personaleressourcerne. Ledere angiver heller ikke at mangle tekniske hjælpemidler til vagtplanlægningen, dog er medarbejderne i undersøgelsen ikke særligt glade for pludselige ændringer i vagtplanen. Næsten tre ud af fire medarbejdere oplever ændringer i vagtplanen. 22 % oplever det flere gange om måneden. Blandt medarbejdere på botilbud for handicappede og på psykiatriske og sociale tilbud har hele 35 % oplevet ændringer flere gange om måneden.

Undersøgelsen viser, at de største ulemper er, at det går ud over familie- og fritidslivet, og at visse faglige opgaver kun kan løses i dagtimerne.

Konklusion

Generelt er holdningen til at arbejde uden for dagtimerne forholdsvis positiv på de døgndækkende arbejdspladser i kommunerne. Medarbejdere med en stor andel aftenvagter har en mere positiv opfattelse af at arbejde aften og nat end medarbejdere, der ikke har aftenvagter, ligesom medarbejdere med mere medarbejderindflydelse (på eget arbejde samt på arbejdspladsen) er mindre positive over for at arbejde aften og nat.

Den fordel, flest medarbejdere anfører ved at arbejde uden for dagtimerne, er at kunne lave aktiviteter i dagtimerne efterfulgt af flere sammenhængende fridage, bedre løn samt mere tid til sig selv. De to største ulemper ved at arbejde uden for dagtimerne anses at være, at det går ud over familie- og fritidslivet, og at visse faglige opgaver kun kan løses i dagtimerne. Vagtplanlægningen på botilbud for handicappede samt på psykiatriske tilbud og dagtilbud bliver især lavet af medarbejderne eller afdelingslederen, mens det varierer på plejehjemmene. I hjemmeplejen er det oftest teamlederen eller gruppelederen. Alle stederne foregår det oftest ved hjælp af it-systemer lavet specifikt til vagtplanlægning. Vagtplanen består hovedsageligt af faste vagter, og den typiske vagt er på otte timer.

Blandt lederne svarer ca. en tredjedel, at vagtplanlægningen fungerer fint, og at der ikke er behov for forbedringer. Af de ledere, der anfører mulighed for forbedring, angiver flest øget fleksibilitet i fridøgnslængden samt ændring i reglerne om frihed i henhold til overenskomst og søgnehelligdagsfrihed (FO/SH).

Et flertal af lederne angiver, at overenskomstens regler ikke er nogen hindring i forhold til at lægge en vagtplan, der effektivt bruger personaleressourcerne. Meget få ledere angiver at mangle tekniske hjælpemidler til vagtplanlægningen.

Medarbejderne fra alle faggrupperne oplever forholdsvis stor fleksibilitet i vagtplanlægningen. Medarbejdere, der oplever høj grad af indflydelse på eget arbejde, oplever også høj grad af fleksibilitet i vagtplanen. Der er også en positiv sammenhæng mellem indflydelse på arbejdspladsen og oplevet fleksibilitet i vagtplanen.

Såvel ledere som medarbejdere vurderer, at medarbejderne har stor medindflydelse på eget arbejde. Medarbejdere på psykiatriske og andre sociale tilbud oplever mest indflydelse på eget arbejde.

Med hensyn til medindflydelsen på arbejdspladsens organisatoriske forhold oplever socialpædagoger på botilbud for handicappede mere indflydelse end de andre medarbejdergrupper, mens omsorgs- og pædagogmedhjælperne ligger i bund. Tendensen er, at medarbejderne har mere indflydelse på eget arbejde end på de mere generelle forhold på arbejdspladsen.

I forhold til processen omkring vagtplanlægningen er medarbejderne på botilbud for handicappede samt på psykiatriske tilbud og dagtilbud i højere grad involveret i vagtplanlægningen, end tilfældet er i hjemmeplejen eller på plejehjem. Vagtplanen i hjemmeplejen og på plejehjem består hovedsageligt af faste vagter, der fordeles, mens der er større mulighed for medarbejderindflydelse i vagtplanlægningen på botilbud for handicappede samt på psykiatriske tilbud og dagtilbud. Ændringer i arbejdstiden opleves som mest negativt af medarbejderne i hjemmeplejen og på plejehjemmene, mens ansatte på botilbud oplever dette som mindre negativt. Medarbejderne i hjemmeplejen er også mindst villige til at få ændret deres arbejdstid. Jo højere grad af medindflydelse, jo mindre negativt opleves ændringer i arbejdstiden. Det gælder især indflydelsen på arbejdspladsen. Villigheden til at få ændret arbejdstid hænger positivt sammen med medarbejderindflydelse.

Metode

I undersøgelsen er der inddraget medarbejdere og ledere fra 25 udvalgte danske kommuner, der tilsammen udgør et repræsentativt udsnit af Danmarks kommuner set over en række demografiske karakteristika. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse, der indeholder separate spørgsmål til henholdsvis ledere og medarbejdere.

Resultaterne er baseret på cirka 2.400 besvarelser fordelt på cirka 1.800 medarbejdere og knapt 600 ledere.
Rapporten fokuserer især på sygeplejersker, socialpædagoger, SOSU-personale, fysio- og ergoterapeuter samt omsorgs- og pædagogmedhjælpere.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af KL (Kommunernes Landsforening) og en række faglige organisationer: FOA (Fag og Arbejde), SL (Socialpædagogernes Landsforbund), SHK (Sundhedskartellet) og 3F (Fagligt Fælles Forbund).