Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Rammebetingelser

Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde

Med voksende behov for ydelser til handicapområdet, behandling af psykiske lidelser og hjælp til socialt udsatte er udgifterne hertil vokset de seneste 20 år. Væksten i udgifter til de specialiserede sociale ydelser er større end væksten i BNP og i de offentlige udgifter og øvrige sociale ydelser generelt. I denne rapport kan du læse om nogle af de faktorer, der medvirker til, at omfanget af sociale indsatser bliver større eller mindre.

Indhold

Denne rapport beskæftiger sig med væksten på det specialiserede socialområde og afdækker nogle af de faktorer, der medvirker til, at omfanget af sociale indsatser bliver større eller mindre.

Eksemplerne viser, hvordan forskellige faktorer kan påvirke aktiviteten på området og understreger, at både behovsbetinget udvikling, faglig og teknologisk udvikling og politisk administrativ udvikling kan påvirke udviklingen. 

Undersøgelsen sætter fokus på den demografiske udvikling i Danmark og betydningen af konkrete forbedringer i indsatsen for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, politisk administrative reformer som kommunalreformen og efterlønsreformen og definitoriske ændringer i f.eks. handicapbegrebet.

Konklusion

Den demografiske udvikling med flere i den ældste aldersgruppe samt befolkningstilvæksten generelt betyder sandsynligvis en øget efterspørgsel efter specialiserede sociale ydelser. For tidlige fødsler udgør ikke længere den samme risiko som førhen for, at børnene dør som spæde. Til gengæld betyder det, at flere børn fødes med eller vil udvikle handicap som følge af den for tidlige fødsel. Derudover lever mennesker med alvorlige handicap generelt længere end tidligere.

Undersøgelsen viser også, at fx ændringer af handicapbegrebet - som FN’s handicapkonvention - og forståelsen af stress har påvirket omfanget af efterspurgte og udbudte specialiserede sociale ydelser. Der er desuden kommet flere diagnoser og behandlingsmuligheder inden for psykiatrien - som igen har afstedkommet et stort uopfyldt behov for behandling af psykiske lidelser som ADHD, stress og spiseforstyrrelser.

Endelig har udviklinger i det administrative system vist sig at kunne påvirke det specialiserede socialområde. Førtidspensionsreformen, som indebar en ændring af tilkendelseskompetencen, har betydet en ændring i antallet af tildelte førtidspensioner. Også kommunalreformen påvirkede udbuddet af ydelser i form af en ændring i antallet af ambulante forløb i det psykiatriske system.

Metode

Undersøgelsen er baseret på statistisk data om blandt andet befolkningsvækst og udviklingen i tilbud og behov på det specialiserede socialområde.

Forskning
Forfatter
  • Steen Bengtsson
Årstal
2012
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Bestil Download PDF

Se også

Forskning;

Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2012
Undersøgelser og evalueringer;

Mediers fremstilling af psykisk sygdom

KORA, 20 sider 2016
Forskning;

Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 87 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank