Indhold

I dette hæfte undersøges betydningen af specielle behov, specialiserede indsatser og specialisering i den socialfaglige litteratur. Spørgsmålet har været, hvad man på et mere teoretisk niveau eller i den faglige diskussion forstår ved specialisering, og hvilke tanker man evt. gør sig om forudsætningerne for at bibeholde og udvikle specialisering på det sociale område.

I hæftet diskuteres specialisering i henhold til tre temaer:

• Det første tema handler om den historiske udvikling i opfattelsen af sociale problemer, hvor specialisering fremstår som en medicinsk tilgang til sociale problemer.
• Det næste tema handler om organiseringen af den sociale indsats, hvor specialisering opfattes som både differentiering og et særkende ved bureaukratiet.
• Endelig bliver specialisering opfattet som videreuddannelse i et tredje tema, der handler om uddannelse og viden på det sociale område.

Dette hæfte er det andet af tre hæfter om specialisering, som er udgivet af Socialpædagogernes Landsforbund. De to andre har fokus på henholdsvis specialiseringsbegrebet i den socialpolitiske debat og specialisering i praksis.

Konklusion

Samlet viser analysens resultater, at specialisering på det socialpædagogiske område indebærer:

• at man erkender behovet for et specialsystem, som retter et koncentreret blik på en afgrænset målgruppe, hvis behov behøver et specialiseret fokus for at blive tilgodeset
• at man satser på viden i dybden og uddelegerer ekspertisen, så medarbejdere får specialviden inden for et afgrænset område frem for at ’vide lidt om det hele’
• at man arbejder for at kompetenceudvikle sit personale med formelle uddannelseskundskaber, og at man indhenter systematisk viden om, hvad der virker og hvorfor.

Det er der nogle udfordringer forbundet med. For det første er det en udfordring at holde fokus på borgerens kompetencer og bevare blikket for omgivelsernes og de sociale relationers betydning. Det er en udfordring, fordi diagnoser stilles på baggrund af beskrivelser af vanskeligheder, hvis årsag forklares ud fra de individuelle træk.

For det andet er det en udfordring at organisere specialiseringen og uddelegeringen af kompetencer, så ingen personer med specielle behov ’falder mellem to stole’, og så også det behov, der ikke umiddelbart kan kategoriseres, lader sig favne.

Endelig er det en udfordring at sikre, at den enkelte medarbejders uddannelsesmæssige specialisering følges op af en kompetenceudvikling mellem medarbejdere og forankres i et specialiseret miljø, hvor kompetencerne bæres af fællesskabet og ikke er betinget af den enkelte medarbejder alene.

Metode

Der er i forbindelse med denne rapport søgt efter faglitteratur – lærebøger, tidsskriftartikler, forskningsbaserede undersøgelser mv. – der i en eller anden form beskæftiger sig med specialisering, specielle behov eller specialiserede indsatser. Herefter er teksterne læst grundigt igennem og de konkrete sammenhænge, der beskriver en eller flere af de tre ting, identificeret. Det er disse konkrete sammenhænge, der danner grundlaget for analysen, og som diskuteres i den efterfølgende fremstilling.