Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Rammebetingelser

Socialpædagoger og seksualitet

I arbejdet som socialpædagog oplever flere seksuel adfærd fra borgere med fysisk og / eller psykisk funktionsnedsættelse. Samtidig har mange socialpædagoger svært ved, hvordan de skal forholde sig til den adfærd. Derfor går denne undersøgelse i dybden med socialpædagogers viden og handlen på området.

Indhold

Som socialpædagog skal man tage vare på det hele menneske. Det er socialpædagogens opgave at støtte og guide borgerne i hverdagen. Vi skal hjælpe de borgere på vej, som ikke altid selv kan gennemskue regler og normer i vores samfund, eller kan vurdere, hvad der er bedst for dem selv. Også derfor bliver der lavet retningslinjer, mål, handleplaner og politikker for kost, motion, økonomi, besøg, tøjindkøb og meget mere, så arbejdet bliver ensrettet, og personalet ikke overser vigtige aspekter af det at være menneske. Desværre bliver seksualiteten mange gange enten glemt eller gemt.

Socialpædagoger arbejder med borgere, som kan være impulsstyrede, og som handler spontant på deres lyster. Det kan for eksempel komme til udtryk ved offentlig onani, eller ved seksuel adfærd rettet mod socialpædagogerne eller øvrige borgere, men mange socialpædagoger bliver ofte usikre på, hvordan de skal tage hul på snakken, og hvordan de bør reagere på borgerens seksuelle adfærd.

I dette speciale undersøger forfatteren derfor, hvordan socialpædagoger egentlig er klædt på til at arbejde med seksualitet, seksuel adfærd og trivsel. Føler de, at de mangler viden, for at kunne håndtere seksualitet? Og støder de på barrierer, når det kommer til at arbejde med borgerens seksuelle trivsel? I så fald, hvilken viden mangler de, og hvilke barrierer kan de identificere?

Konklusion

Ligesom andre undersøgelser har påvist, oplever socialpædagogerne i dette speciale også seksuel adfærd fra borgerne. En del af adfærden kan beskrives som risikofyldt, og socialpædagogerne oplever derfor ofte, at de står i etiske dilemmaer, når det kommer til borgerens seksualitet. Til trods for de observationer, anerkendes borgere med funktionsnedsættelser ikke nødvendigvis som voksne mennesker med seksuelle ønsker og drifter.

Specialet påpeger flere barrierer, blandt andet modstridende lovgivning, pårørendeindblanding og kommunikationsudfordringer socialpædagogerne imellem.

Metode

Specialet er udført ved brug af kvalitativ metode. Empirien er indsamlet ved hjælp af semistrukturerede, kvalitative forskningsinterviews med tre socialpædagoger. Disse interviews blev efterfølgende transskriberet og analyseret, og der fremkom følgende fem temaer:

  • Borgernes seksuelle adfærd
  • Informantens individuelle problemstillinger
  • Lovgivningsmæssige problemstillinger
  • Rammebaserede problemstillinger
  • Informantens refleksioner
Forskning
Forfatter
  • Mai Mortensen
Årstal
2019
Udgiver
Aalborg Universitet
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Krænkende handlinger af seksuel karakter

BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration 2019

Seksuel trivsel for personer med multiple funktionsnedsættelser

SUMH & SUS, 23 sider 2017

Vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap - Håndbog om forebyggelse, opsporing og håndtering

Socialstyrelsen, 64 sider 2017
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank