Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Rammebetingelser

Projekt 2012 – Fremtidens organisering af det specialiserede sociale område

Socialpædagogerne har været i dialog med en række casekommuner og eksperter i forbindelse med Projekt 2012. Denne publikation, som består af fem sammensatte pjecer, indeholder på den baggrund oplæg til videre dialog med kommunerne landet over om, hvordan det specialiserede sociale område skal organiseres i fremtiden.

Indhold

Publikationens fem pjecer omhandler henholdsvis den fremtidige organisering af indsatsen over for socialt udsatte og sindslidende borgere, boformer og beskæftigelse for borgere med funktionsnedsættelser samt ressourcecentre på voksenhandicapområdet og for børn og unge.

I forbindelse med Projekt 2012 har en række casekommuner bidraget med viden og sparring, der pegede fremad i forhold til organisering såvel som praksis. Derudover blev der i forbindelse med projektet afholdt seminarer og konferencer med kommunale beslutningstagere, kredse og tillidsvalgte. Udbyttet af alt dette danner til sammen grundlaget for oplæggene til videre dialog med kommunerne, som de fem pjecer formidler.

Konklusion

Oplæggene til videre dialog i de fem pjecer består i korte træk i følgende:

Organisering af indsatsen over for socialt udsatte og sindslidende borgere:

  • Den socialt udsatte borger skal tildeles en ’tovholder’, som er tæt på borgerens dagligdag og kan fungere som støtteperson og vejleder.
  • En god indsats kræver koordinering mellem de mange forskellige enheder, som den udsatte borgere får støtte fra.
  • Socialt udsatte borgere skal så vidt muligt inkluderes på arbejdsmarkedet, da denne tilknytning giver borgeren mulighed for at mestre sit eget liv og blive en del af et fællesskab.

Fremtidens boformer for borgere med funktionsnedsættelser:

  • Fremtidens boformer skal give borgeren en bred vifte af mulige valg og understøtte borgerens selvbestemmelsesret i forhold til boligen.
  • Fremtidens boformer skal være udformet således, at borgeren kan skabe sit eget hjem.
  • Fremtidens boformer skal understøtte individuelle løsninger og valg fremfor at tænke i kollektive målgrupper.

Beskæftigelse for borgere med funktionsnedsættelser:

  • Beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på, hvad borgeren kan, formår og evner.
  • Beskæftigelsesindsatsen skal i højere grad benytte mulighederne i støttet beskæftigelse.
  • Beskæftigelsesindsatsen skal være fleksibel og tilpasses borgeren.

Ressourcecentre på voksenhandicapområdet:

  • Et ressourcecenter fungerer som en vidensbase, der samler faggrupper og faglig viden og understøtter vidensdeling.
  • Et ressourcecenter udgør den faglige og personalemæssige base for den socialpædagogiske indsats og understøtter adskillelsen af støtte og bolig.
  • Et ressourcecenter arbejder ud af huset og understøtter borgerens inklusion i samfundet.

Ressourcecenter for børn og unge:

  • Et ressourcecenter arbejder med familien som helhed.
  • Et ressourcecenter skaber én indgang med et kontinuerligt, sammenhængende og samlet forløb.
  • Et ressourcecenter arbejder ud af huset.

Metode

Socialpædagogerne har i forbindelse med Projekt 2012 været i dialog med en række casekommuner og eksperter. Derudover har Socialpædagogerne afholdt seminar og konferencer med kommunale beslutningstagere, kredse og tillidsvalgte.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Socialpædagogernes Landsforbund
Årstal
2012
Udgiver
Socialpædagogernes Landsforbund, 22 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Evaluering af de ændrede handlekommuneregler på det specialiserede socialområde

Ankestyrelsen, 92 sider 2012

Nye løsninger på det specialiserede socialområde

Metodecentret, 66 sider 2016

Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 119 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank