Kommunernes tilsyn med anbringelsessteder og anbragte børn og unge

En sammenligning af kommunernes praksis og dokumentation af tilsyn på anbringelsesområdet

Indhold

Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2011 med det formål at afdække, hvordan det driftsorienterede tilsyn og det personrelaterede tilsyn er organiseret, og hvordan det håndteres i kommunerne. Herunder om tilsynet er systematiseret på en sådan måde, at det bidrager til at opfange signaler på, at et anbringelsessted ikke er det rette – enten til at håndtere et konkret barns vanskeligheder eller til fortsat at være egnet som anbringelsessted for børn og unge med særlige behov.

Undersøgelsen afdækker også, i hvilket omfang kommunerne har procedurer for opfølgning på tilsyn, hvis tilsynet afdækker forhold, der bør undersøges nærmere, samt hvilke handlemuligheder de tilsynsførende og sagsbehandlere har i sådanne situationer.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at der er variation i kommunernes forankring af det driftsorienterede tilsyn, mens det personrettede tilsyn i alle de undersøgte kommuner varetages af barnets/den unges sagsbehandler. Stort set ingen kommuner i undersøgelsen har retningslinjer for at informere barnet/den unge om retten til at medbringe en bisidder ved børnesamtalen.

Flere kommuner bekræfter, at der ikke er en skarp opdeling mellem tilsynsbesøg og den generelle, løbende kontakt med anbragte børn. Anledning til tilsynsbesøg og børnesamtaler er i de fleste sager en konkret problemstilling og ikke et planlagt tilsynsbesøg. Dette betyder, at tilsynsbesøget ikke bliver planlagt og forberedt med tilsyn for øje, og tilsynet dermed risikerer at miste fokus.

Det fremgår ikke af sagerne, at der konkluderes på tilsynet, eller at der er en metodisk fremgangsmåde for at føre tilsynet.

Det er Ankestyrelsens indtryk, at det driftsorienterede tilsyn med opholdssteder og institutioner er mere formaliseret og systematiseret end driftstilsynet i plejefamilier. Der foretages i højere grad en refleksion og faglig vurdering af oplevelserne, end det er tilfældet for tilsynet i plejefamilier.

Metode

Undersøgelsen bygger på oplysninger fra ti kommuner, som er tilfældigt udvalgt fra de fem regioner. Herudover er der gennemført kvalitative interviews med fem af de ti kommuner. Der er tillige indhentet konkrete sager og tilsynsrapporter fra de fem kommuner.