Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Rammebetingelser

Frivillige skaber livskvalitet

Her kan du læse en omfattende vejledning til, hvordan frivillig arbejdskraft kan inddrages på det sociale område. Inspirationsbogen kommer omkring emner som debat om frivillighed på arbejdspladsen, redskaber i forhold til det frivillige arbejde i praksis og love og bestemmelser.

Indhold

Formålet med denne bog er at inspirere til forberedelse, igangsættelse og videreudvikling af samarbejde mellem frivillige og enten ledere eller medarbejdere. Denne inspirationsbog er dermed rettet mod medarbejdere og ledere, der er interesserede i at inddrage frivillige i deres arbejde og arbejdsplads på det sociale område. Inspirationsbogen kan desuden med fordel læses af frivillige eller personer, der ønsker at være frivillige i offentlige institutioner. Bogen kan bruges som opslagsværk, som en guide, eller blot som inspiration i din hverdag.

Inspirationsbogen er opbygget i tre dele:

Grundlag for samarbejdet

I dette afsnit finder du blandt andet en definition af frivillighed samt rammer for et godt samarbejde mellem ansatte og frivillige. Desuden får du her et konkret eksempel på et frivillighedsprojekt samt en beskrivelse af forløbet i historien om ”Spisevennerne”.

Samarbejde i praksis

Dette afsnit centrer sig om 19 redskaber fordelt på fire trin, der har til formål at styrke og udvikle samarbejdet i praksis:

  • Forarbejde
    Her kan du finde konkrete redskaber og øvelser til bedst muligt at forberede medarbejdere på en arbejdsplads til samarbejdet med de frivillige gennem åben dialog.
  • Idéudvikling
    Her finder du en række redskaber til at idéudvikle og nytænke processen sammen med de frivillige, ligesom at du kan læse om facilitatorrollen, katalysatorrollen og igangsætterrollen.
  • Igangsættelse
    På dette trin finder du redskaber til at få idéerne til at blive til virkelighed gennem drøftelser af blandt andet økonomi, rammer, forventninger, tid, ressourcer og arbejdsdeling.
  • Samarbejdet i hverdagen
    Her finder du en række forslag til, hvordan samarbejdet fastholdes og udvikles. Her er nogle af punkterne anerkendelse af frivillige og evaluering af samarbejdet. I forlængelse af dette, kan du finde en række konkrete evalueringsforslag og –øvelser.

Sidst i afsnittet ”Samarbejde i praksis” finder du 10 gode råd til, hvordan samarbejdet med de frivillige organisationer kan blive en tænkemåde. Disse drejer sig især om opmærksomhedspunkter, der er vigtige at huske på i samarbejdet med frivillige.

Regler og jura i samarbejdet

I bogens sidste afsnit kan du blive klogere på de formelle rammer, som lovgrundlag, forsikringer, tavshedspligt, hygiejne og meget mere. Du finder her et let overskueligt skema med lovgrundlag indenfor forskellige temaer, hvor det fremgår, hvilke love der gælder for frivillige, samt hvilke punkter, man skal være ekstra opmærksom på.

Metode

Inspirationsbogen er skrevet ud fra interviews og cases fra frivillige hos Ældre Sagen, Dansk Røde Kors og Red Barnet Ungdom. Desuden indgår citater fra interviews med en forsker, en række kommunalt ansatte medarbejdere, projektledere hos Ventilen, Dansk Røde Kors samt Kirkens Korshær.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Dorte Nørregaard Gotthardsen
  • Marselisborg
Årstal
2014
Udgiver
Ældre Sagen, 94 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 307 sider 2014

Frivillige i det boligsociale arbejde

Center for Boligsocial Udvikling, 50 sider 2012

Det kommunale samarbejde med frivillige sociale foreninger

Social-, Børne- og Integrationsministeriet, 37 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank