Evaluering af kommunalreformen
Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007. Med reformen blev den grundlæggende indretning af den offentlige sektor i Danmark reorganiseret. Der blev således gennemført en ny arbejdsdeling mellem stat, kommuner og regioner. Samtidig blev der gennemført en finansierings‐ og udligningsreform. I 2012 blev kommunalreformen så evalueret. I dette resume sætter vi fokus på de resultater i evalueringen, der forholder sig til det specialiserede sociale område og specialundervisningsområdet.
Indhold
Med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne hele myndigheds- og finansieringsansvaret for både det specialiserede sociale område og specialundervisningsområdet, som før var delt mellem kommuner og amter. Evalueringen af kommunalreformen fra 2012 tager afsæt i, at kommunerne har det samlede myndigheds- og finansieringsansvar og sætter fokus på følgende konkrete udfordringer:
-
Understøttelse af den specialiserede indsats: Evalueringen skal kortlægge udviklingen i specialiserede social- og undervisningstilbud henset til den faglige udvikling på området.
-
Drift af tilbud: Det skal vurderes, om der er mulighed for at sikre bedre incitamenter til effektiv drift af de specialiserede social- og undervisningstilbud.
-
Placering af tilbud: Det skal vurderes, om den nuværende fordelig af institutioner mellem kommuner og regioner skal fastholdes, eller om der grundlag for at etablere en mere ensartet placering af tilbuddene på socialområdet, herunder så det enkelte tilbud har større sikkerhed om fremtidig placering.
-
Specialiserede undervisningstilbud: Evalueringen skal sætte fokus på organiseringen af de specialiserede undervisningstilbud, herunder de nuværende takstsystemer og brugen af objektiv finansiering
Konklusion
I forhold til det specialiserede sociale område og specialundervisningsområdet identificerer evalueringen følgende udfordringer, som kommunerne står overfor fem år efter kommunalreformen:
-
Understøttelse af den specialiserede sociale indsats: Rammeaftalesystemet sikrer ikke tilstrækkelig koordination af udbuddet af tilbud i de tilfælde, hvor efterspørgslen selv på regionalt plan er begrænset. Der vil være tale om tilbud, hvor ikke alle kommuner på det pågældende tidspunkt har borgere i målgruppen og derfor ikke nødvendigvis har umiddelbar interesse i at understøtte tilbuddet. Samtidig mangler der et nationalt overblik over udbuddet af specialiserede tilbud og indsatser og viden heri.
-
Placering af tilbud: Den nuværende fordeling af tilbud mellem kommuner og regioner afspejler en række lokale hensyn og prioriteringer, men er ikke resultatet af en samlet overvejelse af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere opgaven med at drive bestemte typer af tilbud. Det forhold, at de regionale tilbud hvert år kan overtages af beliggenhedskommunen, betyder samtidig, at regionerne ikke kan vide sig sikre på tidsperspektivet for de tilbud, der er tilbage. Det kan i nogle tilfælde begrænse mulighederne for langsigtet planlægning af drift og udvikling af tilbuddene, herunder navnlig hvis kommunen har tilkendegivet interesse for at overtage det pågældende tilbud.
-
Effektiv drift af tilbud: Markedet for sociale tilbud er kendetegnet ved en række begrænsninger i markedsmekanismerne, som betyder, at kommunerne ikke i alle tilfælde frit kan vælge alternative leverandører ved takststigninger. Kommunernes finansiering af pladser på egne tilbud betyder, at kommunen som driftsherre vil have et incitament til at holde taksterne i ro. Incitamentet til afdæmpet takstudvikling mindskes imidlertid i de tilfælde, hvor driftsherren kun i begrænset omfang eller slet ikke er med til at finansiere tilbuddet.
-
Specialiserede undervisningstilbud: Der er blandt andet ikke en klar ansvarsdeling mellem VISO - Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation - og de lands‐ og landsdelsdækkende tilbud i forhold til specialrådgivningsopgaverne. Den gennemførte kortlægning indikerer samtidig, at videreudvikling af tilbuddene i vid udstrækning sker på tilbuddenes eget initiativ. Der er således behov for at forbedre koordinationen på tværs af driftsherrer for at understøtte en bedre planlægning af udviklingen af tilbuddene.
Metode
Regeringen nedsatte i starten af 2012 et udvalg om evaluering af kommunalreformen. Udvalget blev nedsat med én repræsentant for hver af følgende:
-
Økonomi‐ og Indenrigsministeriet (formandskab)
-
Finansministeriet
-
Skatteministeriet
-
Kommunernes Landsforening
- Danske Regioner
Til udvalget nedsattes desuden underarbejdsgrupper inden for hvert af de udvalgte fire opgaveområder, hvor faglige organisationer og brugerorganisationer mfl. kunne bidrage med vurderinger og synspunkter. Endvidere har udvalget inddraget faglig ekspertise i sit arbejde og rekvireret analyser mv.
Udvalgets arbejde fandt sted i perioden februar 2012 - januar 2013.