Værdier på Kofoedsminde
I 2010 afholdte MED-udvalget på Kofoedsminde et værdiseminar og efterfølgende har medarbejdere og ledelse drøftet værdier i forhold til arbejdet på Kofoedsminde. Bidragene er sammenskrevet i en lille bog.
Indhold
Arbejdet med værdier er en non stop proces. Lige så længe, Kofoedsminde har eksisteret, har der løbende været en debat om værdier.
Materialet, der foreligger i denne bog, er et resultat af en lang proces. Det startede i 2010, hvor MED-udvalget afholdte et værdiseminar, hvor der blev indsamlet en masse ideer, tanker, konkrete forslag og gode historier om værdier fra Kofoedsmindes hverdagsliv. Efterfølgende afholdte teamledere og viceforstander to temadage om, hvordan værdierne kunne videreudvikles. Ved personalemøder i alle afdelinger blev der også debatteret værdier. Alle bidragene fra afdelingerne og medarbejdere blev samlet sammen i en stor bunke med masser stof, som det er værdifuldt at arbejde efter.
Bogen er kulminationen på den lange arbejdsproces, der skal identificere og diskutere, hvordan de professionelle på institutionen tænker, at livet skal forme sig for beboerne, hvor de fleste aldrig kommer til at få et liv udenfor Kofoedsminde.