Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Personalepolitik

Audit af handleplaner – Kvalificering af handleplansarbejdet i Familieafdelingen, Hedensted Kommune

Kvalitetssikring og udvikling af arbejdet med handleplaner

Indhold

I 2008 gennemførte Familieafdelingen i Hedensted Kommune i samarbejde med Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland en audit af udvalgte handleplaner på børne- og ungeområdet. Audit er en metode, hvor fagpersoner systematisk vurderer praksis på baggrund af udvalgte sagsforløb.

Formålet med auditten var at vurdere kvaliteten af de foreliggende handlingsplaner og at diskutere standarder og kriterier for den gode handleplan. Et mål med forløbet har dermed været at igangsætte en intern proces til kvalitetssikring og udvikling af handleplansarbejdet med henblik på at sikre et fælles afsæt og en fælles forståelse i udformningen af handleplaner. På sigt er det tanken også at invitere andre relevante samarbejdsparter med i denne proces.

Et andet vigtigt formål med forløbet har været at skabe et internt forum for meningsudveksling, kvalitetsudvikling og læring mellem socialrådgivere i Familieafdelingen på tværs af de tre områdehuse i Hedensted, Juelsminde og Uldum.

Endeligt er det et vigtigt formål at give medarbejderne i Familieafdelingen indsigt i at arbejde med auditmetoden med henblik på fremadrettet selv at kunne gennemføre auditforløb som en løbende kvalitetssikrings- og udviklingsmetode.

Konklusion

På baggrund af de generelle diskussioner af handleplansarbejdet, som er fremkommet ved gennemgangen af de udvalgte sager, kan man udlede 11 fokuspunkter til udvikling af det videre arbejde med handleplaner. De 11 fokuspunkter forholder sig til fem hovedtemaer, som i store træk følger handleplanens opbygning:

  1. Beskrivelsen af indsatsens art
  2. Planlægning af indsatsen
  3. Mål med indsatsen på kort og lang sigt
  4. Mål og delmål i handleplanen
  5. Forældre og barnet/den unges holdning til handleplanen

Undervejs i forløbet har der desuden været diskussioner af handleplansskabelonens opbygning. Deltagernes kommentarer til skabelonen og eventuelle ændringsforslag er sammenfattet i rapportens kapitel 5.

Generelt finder alle deltagerne i auditpanelet, at selve auditmødet har været udbytterigt og bidraget med relevante drøftelser, der kan kvalificere det fremtidige handleplansarbejde. Auditprocessen hvor hver enkelt deltager først vurderer en sag individuelt og herefter diskuterer vurderingerne i det fælles panel, vurderes som en god proces, der skaber udvikling og skærper den faglige bevidsthed omkring en vurdering.

Metode

Som allerede beskrevet er audit en metode, hvor fagpersoner systematisk vurderer praksis på baggrund af udvalgte sagsforløb med henblik på at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold vurderet i forhold til vedtagne vurderingskriterier.

Vurderingen af de udvalgte sager er sket med udgangspunkt i et på forhånd udarbejdet vurderingsskema.

I alt deltog syv fagpersoner i auditpanelet, hvoraf seks var socialrådgivere fra familieafdelingen og en enkelt deltager var fra dagpasningsområdet i Hedensted Kommune.

Auditten vedrører ti udvalgte handleplaner. Projektet vedrører udelukkende myndighedsudøvers arbejde med handleplaner. Man har desuden valgt alene at vurdere indholdet i handleplanen og ikke medtage § 50 undersøgelsen som dokumentationsmateriale.
Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Christina Laugesen
  • Jens Hansen
Årstal
2008
Udgiver
Center for Kvalitetsudvikling
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Dokumentation og udviklingsarbejde;

Audit af handleplaner – Kvalificering af handleplansarbejdet i Familieafdelingen, Hedensted Kommune

Center for Kvalitetsudvikling 2008
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Handleplaner - brugerindflydelse i udvikling af handleplaner

Aktivitetshuset i Middelfart 2001
Lærebøger og værktøjer;

Handleplaner og ledelse - arbejdet med pædagogiske handleplaner

VIHS - Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank