Ledelsesmodeller i dagtilbud - Status fire år efter kommunalreformen

Ledelse af dagtilbudsområdet er et område under meget stærk forandring. Mange kommuner skiftede ledelsesstruktur i forbindelse med kommunalreformen, flere er på vej, og mange har justeret strukturen senere eller er ved at evaluere den. Undersøgelsen gør status over disse forandringer.

Indhold

I halvdelen af kommunerne er traditionel institutionsledelse (leder + souschef) stadig den mest udbredte ledelsesmodel, men næsten alle kommuner har suppleret med andre ledelsesstrukturer. Hver tredje kommune har helt forladt den traditionelle institutionsledelse.

I forbindelse med kommunalreformen og i årene efter har mange kommuner lagt en række af deres mindre institutioner sammen. Det betyder, at den traditionelle institutionsledelse i mange kommuner nu omfatter betydeligt større institutioner end tidligere.

I viften af nye og anderledes ledelsesstrukturer er der én model, der tegner sig som kommunernes foretrukne: Områdeledelse. Andre modeller som distrikts- eller netværksledelse findes, men er ikke slået særlig stærkt igennem.

Kommunernes begrundelser for deres nuværende ledelsesstruktur har ikke ændret sig afgørende siden 2007. Højest på ønskesedlen står styrket ledelse gennem ny fordeling af ledelsesopgaverne, styrket faglig/pædagogisk ledelse samt en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

De to største udfordringer i den valgte ledelsesstruktur synes at være at afklare kompetencer og roller mellem ledelsesniveauerne (69 %) samt at afklare og udvikle de nødvendige ledelseskompetencer (70 %). At dette udfordringsbillede ikke har forandret sig særlig meget siden 2007 kan tyde på, at indførelsen af nye ledelsesmodeller kræver et vedholdende fokus på at afklare og tydeliggøre ledelsesopgaver og ledelsesrum.

Der foregår en del samarbejde mellem afdelinger/huse og lignende inden for den valgte ledelsesmodel. Samarbejdet omfatter især fælles kurser og kompetenceudvikling for såvel personale som ledelse. Det gør ni ud af ti kommuner – og mange ”i høj grad”. Lidt færre samarbejder også om at planlægge, hvordan personaleressourcerne bruges bedst.

Med kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for dagtilbud til børn med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (servicelovens § 32).

Fra flere sider er det påpeget, at en tættere integration mellem det almene og det specialiserede område kunne give en bedre og mere fleksibel indsats. Den ledelsesmæssige samordning er i så fald vigtig og meget peger i retning af en ret høj grad af samordning, men der er også områder, hvor der kan være uudnyttede potentialer. Eksempelvis ligger specialbørnehaver i hver femte kommune under en anden forvaltning end den, der styrer de almene dagtilbud. Mens der i langt de fleste kommuner er et formaliseret ledelsessamarbejde om de specialiserede tilbud, gælder det på medarbejderniveau kun hver anden kommune.

Konklusion

Knap halvdelen af kommunerne i undersøgelsen har indført deres nuværende ledelsesstruktur efter kommunalreformen (januar 2007). Og ledelseslandskabet er fortsat under løbende forandring. Således svarer halvdelen af kommunerne, at de har justeret deres ledelsesstruktur, efter at den er blevet indført.

Justeringerne har blandt andet haft karakter af forskellige forsøg eller gradvise videreudviklinger af strukturen. Blandt eksempler på justeringer kan nævnes, at kommunerne:

• løbende lægger institutioner sammen
• inddrager de selvejende institutioner under områdeledelsen
• nedsætter tværgående udvalg
• iværksætter projekter, der skal føre til justeringer.

Eksemplerne understreger, at der ikke altid er en kort og lige vej til en ny ledelsesstruktur.

Næsten alle kommuner (80-85 %) angiver, at de med den valgte ledelsesmodel har opnået deres målsætninger om styrket ledelse. Det er dog kun hver tredje kommune, der svarer ”i høj grad” til dette spørgsmål.

Metode

Undersøgelsen af kommunernes ledelsesmodeller for dagtilbudsområdet er blevet gennemført i november-december 2010.

Spørgeskemaet blev udsendt til børne- og kulturforvaltningerne i samtlige 98 kommuner. 74 af dem har svaret, hvilket giver en tilfredsstillende svarprocent på 80.

Svarpersonerne fordeler sig på 22 direktører for børneområdet, 46 chefer, tre konsulenter og tre under kategorien andet.

72 % af besvarelserne kommer fra sammenlægningskommuner. Hvad angår kommunestørrelse og geografisk placering er de kommuner, der har svaret, repræsentative for alle kommuner.