Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år

Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år handler om socialpædagogikkens historiske udvikling, og i bogen vises, hvordan denne udvikling danner baggrund for socialpædagogikkens vilkår i dag.

Indhold

I 1905 kom den første lov om børns anbringelse.

Over hundrede år med en række børnelove, der alle, i hvert fald på papiret, er udtryk for forbedringer for børnene og for den socialpædagogiske indsats. Men er det reelt tilfældet, når der gennem hele denne historiske periode til stadighed er anbragt omkring 1 % af børnene, og andelen, der modtager støtte, ligger på omkring 4-5 %. Hvad er forklaringen og virkeligheden bag denne kendsgerning?

Børnelove og socialpædagogik beskriver alle børnelovene gennem de hundrede år. Lige fra den første i 1905, hvor 'Værgerådet' bliver en ny institution, og staten træder ind og stiller krav. Nu skal børn ikke mere anbringes efter at have været sat på auktion i den lokale avis og blive overgivet til den lavestbydende. Nu træder staten ind med visse krav.

Og den ene børnelov efter den anden kommer til, nye ord for institutionerne, nye former for tilsyn og økonomiske ordninger. Det sker i forbindelse med generelle reformer på socialområdet: Steinckes socialreform i 1933, bistandsloven fra 1976 og serviceloven fra 1998. Indimellem er der mange mindre ændringer direkte på børneområdet. Den seneste er anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar 2006.

Det er en historie om statens stærkere og stærkere styring af de ydre forhold omkring anbringelserne, mens de private står for indholdet og pædagogikken. Fx i de mange kristelige institutioner. I begyndelsen med meget frie rammer, hvor det alene er tilsynet, der formulerer det offentliges krav og stopper overgrebene. 

Bogen bygger på mange kilder, fra de statistikker, der måtte være til rådighed i starten (op gennem århundredet stiger antallet betydeligt), til personlige beretninger, årbøger, artikler i Børnesagen Tidende og litterære beretninger. Det er historier om børn, der udsættes for grov og hårdhændet behandling langt op til vores tid. Børn behandles som de lag, de kommer fra: Arbejderklassens børn opdrages til at fortsætte et liv i armod.

Bogen beretter om statens stigende rolle, om professionaliseringen af den socialpædagogiske indsats og om en stigende specialisering. Fra to institutionstyper i starten: børnehjem og opdragelsesanstalter - til døgninstitutioner af mange slags ved slutningen af århundredet.