Børnehjemsdreng 1951-1961

Beretning om ti års ophold på Børnehjemmet Kildebjerget. En beretning om et barn, der på trods af svære vilkår kommer videre i sit liv og om, hvor vigtigt det er med voksne, som kan være med til skabe en mønsterbryder

Indhold

Steff Ejlertsen kom til verden i 1944 som “tyskerunge” med en dansk kvinde som mor og en tysk marinesoldat som far. Da hun vendte hjem fra Tyskland, efter at hendes mand var omkommet i en ubåd i slutningen af krigen, slog hendes far hånden af hende. 

Årene derefter boede den lille familie under fattige kår i en husvildebarak. Syv år efter var moderen alvorligt syg og sengeliggende, men rejste sig et par dage før jul fra sengen og begyndte at sælge ud af deres ting, så der næsten ikke var noget tilbage. De fik en fin juleaften med gaver, juletræ og dejlig julemad. Anden juledag døde moderen. Og Steff og hans lillebror Herman kom på Børnehjemmet Kildebjerget, der var et søskendehjem for københavnske børn, mellem Vejle og Juelsminde. 

Her skulle Steff bo i de næste 10 år – 10 lykkelige år uden overlast og mishandling, men tværtimod med mange omsorgsfulde voksne, som bliver som fyrtårne for børnene. En folkeskolelærer fra deres skole i København fulgte dem hele barndommen igennem og sendte dem pakker til fødselsdage, jul, påske og fastelavn, og forstanderen og hans kone gav de 20 børn en tryg og kærlig opvækst, ligesom lokalbefolkningen tog venligt imod børnehjemsbørnene, som gik i skole sammen med deres egne børn.