Arbejderhistorie - Tidsskrift for historie, kultur og politik
I dette tidsskrift kan du læse forskellige artikler og essays, som alle har arbejderbevægelsens historie som omdrejningspunkt, men ellers har forskellige emner som fx danske kommunister, et nyt politisk parti i Spanien og majdemonstrationernes historie. Tidsskriftet udgives af Selskabet for Forskning i Arbejderbevægelsens Historie (SFAH) og udkommer to gange om året.
Indhold
Tidsskriftet handler om arbejdshistorie i bred forstand, og indeholder derfor artikler om arbejderbevægelsens historie, men også om besættelsestiden, den kolde krig, ungdomsoprøret i 68 og andre emner inden for det 19. og 20. århundredes politiske, sociale og kulturelle historie.
Først i tidsskriftet er der et minitema om "Komintern og de danske kommunister", som består af en artikel og to essays. Artiklen er første del af en todelt biografisk undersøgelse af kommunisten Georg Laursen. Det første essay handler om danske Ellen Schou og norske Adam Egede-Nissen, der fandt hinanden i Moskva under Stalins Store Terror. Det andet essay afslutter minitemaet og giver en imaginær rundtur i kommunismens tre hovedbygninger i Moskva.
Efter minitemaet kommer en artikel om Podemos, som er et nyt parti i Spanien, der af forfatteren af artiklen anses for at være et nyt venstrefløjsparti. Den følgende artikel "Arbejderhistorie" præsenterer nogle af de store debatter i international historieskrivning om arbejderbevægelsen fra 1970'erne og frem.
I anledning af, at det i 2015 er 125 år siden de første 1. majdemonstrationer blev afholdt, indeholder dette tiddskrift en lille artikel, der i billeder og tekst fortæller majdemonstrationernes historie. Tiddskriftet afsluttes med en række anmeldelser af nye bøger indenfor det arbejdshistoriske område.