Nye perspektiver på stress
I denne bog gives der nye bud på, hvad stress handler om. Den nyeste viden om fænomenet og løsningsorienterede bud fra nogle af landets mest erfarne praktikere, som arbejder for at afhjælpe stress, formidles.
Indhold
I bogen ser forskere og praktikere inden for stressfeltet blandt andet nærmere på følgende spørgsmål: Er stress en folkesygdom, der rammer selv de mest velfungerende medarbejdere, eller er stress bare et andet ord for travlhed og brok? Er vi blevet til en nation af pylrede og krævende medarbejdere, som vil det hele både på hjemme- og arbejdsfronten? Eller dækker stress over en reel psykisk og fysisk lidelse, som opstår på grund af urimelige arbejdsbetingelser? Og er det således snarere de ydre rammer for vores arbejde end vores indre karaktertræk, der skal kigges efter i sømmene? Spiller fremstillingen af stress i medier og behandlingsvirksomhed også en rolle for forståelsen af fænomenet? Bogen indeholder følgende kapitler:
- ”Nye perspektiver på stress i arbejdslivet” af Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann
- ”Når omfavnelse bliver til kvælertag: Hvordan kan arbejdet blive et spørgsmål om liv eller død?” af Malene Friis Andersen
- ”Stress som en kollektiv proces: En feltfortælling” af Tanja Kirkegaard
- ”Stress i arbejdslivet: Konstitueringen af en epidemi” Svend Brinkmann
- ”Du skal kende dig selv! Nej, du skal kende din forretning!” af Michael Pedersen & Anders Raastrup Kristensen
- ”Det moderne stresskompleks – om at vælge sin stress med omhu” af Ole Thyssen
- ”Kan medarbejdere stoppe stress?” af Mia Husted & Ditte Tofteng
- ”Håndtering af stress i organisationer med inspiration fra socialkonstruktionisme” Gitte Halsbro & Gro Emmertsen Lund
- ”Stress – et menneskeligt svar på umenneskelige betingelser” af Nadja U. Prætorius
- ”Det stressede individ og det bæredygtige stressregnskab” Majken Matzau