Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Arbejdsmiljø

Hvordan knækker jeg koden? - Et kvalitativt studie af omsorgsmetoder til demensramte der reagerer med aggressiv adfærd ved personlig pleje

Hvordan undgås aggressive reaktioner fra demensramte i arbejdet med hjælp til personlig pleje? I denne afhandling kan du læse om musikterapeutiske, verbale og nonverbale omsorgsmetoder og disses virkninger i plejearbejdet.

Indhold

I dette speciale kan du læse om, hvordan plejepersonale på plejehjem kan anvende musikterapeutiske, verbale og nonverbale omsorgsmetoder i arbejdet med demensramte, der reagerer med aggressiv adfærd ved personlig pleje. Specialet tager udgangspunkt i den ene forfatters egne erfaringer som SOSU-afløser på et plejehjem i arbejdet med demensramte.

Du finder i afhandlingen følgende afsnit:

  1. Indledning
  2. Forforståelse og værdigrundlag
    Her kan du læse om specialets værdier, menneske- og sygdomssyn
  3. Demens
    I dette afsnit kan du læse om frontotemporal demens og Alzheimers sygdom med fokus på kliniske symptomer og neurologiske forandringer
  4. Metodologi
    Dette afsnit omhandler specialets metoder (se nedenstående afsnit).
  5. Analyse
    Her præsenteres de resultater, der er udledt af interviewet, samt enkelte autoetnografiske vignetter.
  6. Teori
    På baggrund af analysen inddrages her relevant teori om stress i et kognitivt og neuropsykologisk perspektiv.
  7. Diskussion
    I dette afsnit kan du læse, hvordan afhandlingen sammenholder analysens resultater med den inddragede stressteori.
  8. Konklusion
  9. Perspektivering

Konklusion

Afhandlingen finder, at situationer, der tidligere var karakteriseret af stress, både for plejeren og for den demensramte, ved hjælp af øget indsigt i og anvendelse af musikterapeutiske, verbale og nonverbale omsorgsmetoder, i højere grad er præget af positivitet for begge parter i løsningssituationerne. Disse situationer omhandler den personlige pleje af demensramte, som tidligere oplevedes som en trussel af de demensramte, men som ved hjælp af bedre indsigt i omsorgsmetoder er præget af samarbejde.

Konklusionen på specialet er derfor, at plejepersonale, der arbejder med demensramte både må have en stor indsigt i demenssygdommen og det enkelte menneske, for at kunne vurdere, hvornår aggressionssymptomer kan skelnes fra personens personlighed. Dermed kan personalet sikre en bedre omsorg. Derfor anbefaler specialet til slut, at der i højere grad tilbydes undervisning og supervisering af plejepersonale.

Metode

Afhandlingen bygger på fænomenologiske analyser af det indsamlede data. I afhandlingen er autoetnografi og interviews anvendt som dataindsamlingsmetoder.

Den autoetnografiske metode er en undergren af etnografien, som tager udgangspunkt i forfatterens personlige oplevelser, herunder tanker, følelser og kropslige oplevelser.

Forskning
Forfatter
  • Ninna J. Anderson-Ingstrup
  • Jens Anderson-Ingstrup
Årstal
2015
Udgiver
Aalborg Universitet, 116 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forebyggelse af udadreagerende adfærd hos ældre med demens

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2014

Socialpædagogik & Demens – Det vanskelige omsorgsarbejde

Styrelsen for Social Service, 145 sider 2004

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes håndtering af magtanvendelsesreglerne over for borgere med demens

Ankestyrelsen, 183 sider 2015
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank