Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark - Resumé og resultater

16.300 beskæftigede personer, fra forskellige jobgrupper, har svaret på en række spørgsmål om deres psykiske og fysiske arbejdsmiljø og helbred. Særligt i kategorien ’Psykisk arbejdsmiljø’ afviger socialpædagogernes svar fra gennemsnittet. Vidne til og offer for mobning opleves hyppigere blandt socialpædagoger, og svarene omkring udsættelse for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder afviger også fra gennemsnittet.

Indhold

Fra 2012 og frem til 2020 vil Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA hvert andet år stille de samme spørgsmål til beskæftigede personer i Danmark. Resultaterne skal bruges til at forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Denne måling fra 2012 er en basismåling, som fremtidige resultater kan vurderes på grundlag af. I rapporten er de jobgrupper, hvis svar særligt afviger fra resten, fremhævet. I forhold til det socialpædagogiske område er det i særdeleshed svarene omkring det psykiske arbejdsmiljø, der afviger fra normen.

Konklusion

  • Deltagere i jobgrupper, som arbejder med mennesker, bliver særligt ofte følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Specialpædagoger er en af de tre jobgrupper, som oftest tager stilling til andre menneskers problemer i deres arbejde.
  • 12 % af alle deltagerne svarer, at de har været udsat for mobning på arbejdet inden for de sidste 12 måneder. Blandt specialpædagoger, nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere og produktionsmedarbejdere svarer en særligt stor andel, at de har været udsat for mobning på arbejdet inden for de sidste 12 måneder. Ligeledes angiver flere specialpædagoger end gennemsnittet, at de har været vidne til mobning på arbejdet inden for de sidste 12 måneder.
  • 16 % af alle deltagerne svarer, at de har haft skænderier eller konflikter på arbejdet en gang om måneden eller oftere inden for de sidste 12 måneder. Blandt specialpædagoger, kokke, tjenere, butikssælgere, politi, fængselsbetjente, slagtere og bagere svarer en særligt stor andel, at de har haft skænderier eller konflikter på arbejdet en gang om måneden eller oftere inden for de sidste 12 måneder.
  • 3 % af alle deltagerne svarer, at de har været udsat for seksuel chikane på arbejdet inden for de sidste 12 måneder. I jobgrupper med en overvejende andel af kvinder har en relativt større andel oplevet seksuel chikane. Dette gælder eksempelvis specialpædagoger, sygeplejersker og SOSU’er.
  • 6 % af alle deltagere rapporterer, at de har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder. I jobgrupper fra det pædagogiske område specialpædagoger, pædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede angiver en særligt stor andel, at de har været udsat for fysisk vold på arbejdet inden for de sidste 12 måneder. 9 % af alle rapporterer, at de har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder. Angående dette spørgsmål rapporterer ligeledes mange fra jobgruppen specialpædagoger, at de har været udsat for trusler om vold på arbejdet inden for de sidste 12 måneder.
  • I forhold til fysisk krav, støj, arbejdstid og sundhedsfremme afviger socialpædagogernes svar kun i to tilfælde. Specialpædagogerne er en af de jobgrupper, hvor mere end 40 % af deltagerne svarer, at de ikke har faste arbejdsdage. Endvidere viser resultaterne, at specialpædagogerne er en af de jobgrupper, som i gennemsnit har flest symptomer på angst.

Metode

Resultaterne for 2012 er baseret på en stikprøve af befolkningen. Stikprøven består af 35.000 beskæftigede i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse personer fik i april 2012 tilsendt et spørgeskema, der indeholdte mere end halvtreds hovedspørgsmål om psykisk og fysisk arbejdsmiljø samt helbred. I alt har 51 % svaret på de udsendte spørgeskemaer.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Årstal
2013
Udgiver
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA, 164 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark - Resumé og resultater

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA, 164 sider 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Arbejdsmiljø - En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Socialpædagogernes Landsforbund, 97 sider 2014
Undersøgelser og evalueringer;

Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 46 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank