Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde

Opfattelsen af socialt arbejde er ved at skride og vi er på vej mod en ren managementtænkning, hvor borgerens problem gøres til en ekspeditionssag med faste kategorier og økonomiske præmisser

Indhold

Inspireret af den tyske filosof Axel Honneths tænkning argumenteres der for, at begreberne ”anerkendelse” og ”dømmekraft” bliver centrale begreber i socialt arbejde og i det sociale arbejdes institutioner.

Med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af 25 dårligt stillede borgeres krænkelsesoplevelser i mødet med det sociale system, formuleres anerkendelse som førstefilosofi og konkret normativt ideal for socialt arbejde.

Velfærdsdebatten handler i disse år meget om penge. Har vi råd til det velfærdssamfund, vi har opbygget? Hvilken service skal der tilbydes borgerne? Hvor mange valgmuligheder skal de have? Hvilke ydelser skal man have ret til? Og hvor tidligt skal man kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet?

Det gælder f.eks., når tilknytningen til arbejdsmarkedet er afgørende for de rettigheder, man har som borger, når lovgivningen bygger på en ”noget for noget”-tankegang, eller når pisken over for bestemte grupper i befolkningen vinder over guleroden. Her ændres selve grundideen i vores opfattelse af begrebet velfærd.

Konklusion

Højlund og Juuls analyser viser, at et stort antal borgere er udsat for krænkelser i mødet med det sociale system.

De bliver ikke troet på, de bliver mistænkeliggjort, de hører ikke noget fra forvaltningen i lange tider, de kommanderes rundt med, de bliver visiteret til endnu en bred arbejdsprøvning og de oplever sig som en kastebold mellem forskellige instanser.

En langvarig social sag afgøres hen over hovedet på personen. Der ankes og ventes - og det hele er resultatløst.

Bogens pointe er, at måden borgerne mødes på, er krænkende. De får en behandling, der helt tydeligt viser, at de ikke anerkendes som hverken moralsk eller juridisk tilregnelige.

Bogens analyse bygger på begrebet ”anerkendelse” af den tyske socialfilosof Axel Honneth og den anvender dette begreb i en forståelse af den dømmekraft, der praktiseres i det sociale system.

Dømmekraft er den konkrete vurdering i forhold til borgeren, men her står socialarbejderen ikke frit, han bygger sin personlige dømmekraft på de rammer, der ligger i systemet. Han er fanget ind af den orden, han fungerer i og her viser analysen, at der er en grundlæggende ubalance i denne orden: Etiske og juridiske normer er trængt i baggrunden til fordel for økonomiske, politiske og forvaltningsmæssige.

Etik og jura har lav status, det er i stedet en ”noget for noget”-tænkning, der opprioriterer økonomien.

Metode

Empirisk undersøgelse af 25 dårligt stillede borgere, analyser af sagsakter og interview med socialarbejdere, socialfaglige administratorer og lokale socialpolitikere.