Mere uddannelse, mere i løn?

Er mere uddannelse ensbetydende med en højere løn? Og er gevinsten ved at tage uddannelse målt i kroner og ører forskellig afhængig af sektor og køn? Disse spørgsmål besvares i denne rapport.

Indhold

I rapporten præsenteres resultaterne fra en undersøgelse af, hvor stor gevinsten – målt som timeløn – er ved at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. Formålet med undersøgelsen er at belyse størrelsen af denne gevinst for en række erhvervskompetencegivende uddannelser, både på arbejdsmarkedet som helhed og på sektorniveau, samt at belyse eventuelle kønsforskelle i denne forbindelse. Rapporten omhandler altså:

I hvor høj grad medfører højere uddannelse et større lønafkast?
Er der forskel på størrelsen af afkastet af uddannelse i henholdsvis den offentlige og den private sektor?
Er afkastet ens for de to køn?

Undersøgelsen består af tre dele. I den første del analyseres lønafkastet på hele arbejdsmarkedet, mens der i den anden og tredje del undersøges lønafkastet i henholdsvis den offentlige og den private sektor. I hver delanalyse sammenlignes desuden lønafkastet for mænd og kvinder. Rapportens analyser er en udvidelse i forhold til et tidligere studie gennemført af Lønkommissionen, fordi der også indgår analyser for den private sektor. Resultaterne i denne rapport er især relevante for politikere, embedsmænd, faglige organisationer og interesseorganisationer, der beskæftiger sig med lønafkast af uddannelse og ligelønsproblematikken.

Konklusion

Generelt på det samlede arbejdsmarked

En person med en erhvervsfaglig uddannelse tjener 8 % mere end en person uden uddannelse.
En person med en kort videregående uddannelse tjener 25 % mere end en person uden uddannelse.
En person med en mellemlang videregående uddannelse tjener 40 % mere end en person uden uddannelse.
En person med en lang videregående uddannelse tjener 70 % mere end en person uden uddannelse.
En person med en ph.d.-grad eller en lægeuddannelse tjener ca. 100 % mere end en person uden uddannelse.
Ikke-uddannede mænd tjenere mere end ikke-uddannede kvinder.
Generelt er der større lønafkast af uddannelse for mænd end for kvinder. Dette er særligt gældende for gruppen med mellemlange videregående uddannelser. Forskellen er mindre for korte og lange videregående uddannede og næsten ikke eksisterende i forhold til erhvervsfaglige uddannede.
Forskellen på lønafkast for mænd og kvinder skyldes blandt andet, at lønafkastet er størst i den private sektor, hvor flest mænd er ansat.

Den offentlige sektor

I lighed med resultaterne for hele arbejdsmarkedet stiger lønafkastet i forbindelse med uddannelseslængde.
En person med erhvervsfaglig uddannelse tjener 6 % mere end en person uden uddannelse.
En person med en kortere videregående uddannelse tjener 20 % mere end en person uden uddannelse.
En person med en mellemlang videregående uddannelse tjener 30 % mere end en person uden uddannelse.
En person med en lang videregående uddannelse tjener 70 % mere end en person uden uddannelse.
En person med ph.d.- og lægeuddannelse tjener næsten 100 % mere end en person uden uddannelse.
Ligesom det er tilfældet på arbejdsmarkedet som helhed, tjener ikke-uddannede mænd mere end ikke-uddannede kvinder i den offentlige sektor.

Den private sektor

En person med en erhvervsfaglig uddannelse tjener 9 % mere end en person uden uddannelse.
En person med kort videregående uddannelse tjener 30 % mere end en person uden uddannelse.
En person med en mellemlang videregående uddannelse tjener 40 % mere end en person uden uddannelse.
En person med en lang videregående uddannelse tjener 75 % mere end en person uden uddannelse.
En person med ph.d.- og lægeuddannelse tjener 100 % mere end en person uden uddannelse.
Ligesom det er tilfældet i den offentlige sektor, tjener ikke-uddannede mænd mere end ikke-uddannede kvinder. Til gengæld har kvinder et lidt større lønafkast i den private sektor, hvis de har en ph.d.- og lægeuddannelse end mænd på samme uddannelsesniveau.

Metode

Undersøgelsen bygger på registerdata for 2011 fra Danmarks Statistik. Datamaterialet omfatter lønmodtagere på hele arbejdsmarkedet, bortset fra ansatte med gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, ansatte i landbrug og fiskeri samt ansatte på private virksomheder med mindre end 10 fuldtidsbeskæftigede. Datamaterialet er afgrænset til ansatte i alderen 25-59 år. Personer med flere ansættelsesforhold i løbet af året indgår flere gange i datamaterialet. Analyserne af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og lønafkast er baseret på lineær regression.