Voksenvenner
Filmen Voksenvenner berører – direkte eller indirekte – mange temaer, der knytter sig til unge med et problematisk forbrug af rusmidler. De fleste kan forestille sig, at det må være rart for en ung som Rune at få sig en voksenven som HC. Men hvorfor egentlig – og hvilke udfordringer kan der være, når en ikke-professionel voksen inddrages i et støtteforløb for en ung?
Indhold
Det er svært at sige farvel til rusmidler. Men det kan være næsten lige så svært at sige goddag til et nyt liv, når man som ung har haft en problematisk rusmiddelforbrug og har valgt at droppe rusmidlerne. For når de gamle venner stadig bruger rusmidler, kan det føles svært altid at være den, der siger nej tak. Måske holder man helt op med at se sine venner. Og hvem læner man sig så opad?
For Rune blev svaret HC – en god voksenven, som han mødte gennem Stofrådgivningen.
Filmen kan bruges som oplæg til debat, som indspark på et møde eller til at skabe refleksion. For eksempel sammen med:
- Kollegaer
- Et fagligt netværk
- En ung – eller en gruppe af unge
- Familie og pårørende til unge med rusmiddelproblemer