Unge med misbrug

Hvordan forebygger man, at et eksperimenterende/accepteret forbrug af rusmidler blandt unge bliver til et skadeligt misbrug? Forskning viser, at unge med et misbrug ofte har psykiske, sociale eller adfærdsmæssige problemer.

Indhold

De unge ser som regel ikke selv forbruget af alkohol og i mindre grad hash som et problem, hvilket det måske oftest heller ikke er. Men for en mindre gruppe unge udvikler det eksperimenterende forbrug sig til et problematisk forbrug, der har konsekvenser i forhold til den unges uddannelse, familie og netværk, men hvordan forebygger man, at det accepterede forbrug bliver til et skadeligt misbrug? Hvad gør man, når det er tydeligt, at forbruget eller misbruget kan få alvorlige konsekvenser for den unge?

For langt de fleste unge vil et problem med rusmidler være blot ét af flere sociale problemer. Det kan være svært at vurdere, om rusmidler er årsag eller virkning i forhold til andre problemer hos den unge.

De unge selv ser som regel ikke forbruget som et problem. Derfor søger de ofte ikke hjælp, og de afviser behandlingstilbud, især når overskriften på behandlingsindsatsen er ”misbrug”. Først når de unge oplever negative effekter af rusmiddelforbruget, begynder de at indse problemet. Unge forsøger ofte at dække for deres misbrug overfor forældre og skolen. Overordnet er der ofte en sammenhæng mellem misbrug og dårlig trivsel i det hele taget, hvor også andre problemstillinger såsom psykiske lidelser eller overgreb kan være en del af den unges situation.

Socialstyrelsens tema Unge med misbrug indeholder artikler fra erfaring, forskning, udvikling samt øvrig viden.

Erfaring:

En anerkendende tilgang hjælper unge med rusmiddelproblemer til at blive stoffrie: En indsats med fokus på den anerkendende tilgang som metode kan hjælpe unge med rusmiddelproblemer. Med udgangspunkt i de unges ønsker, drømme, evner og ressourcer støtter denne tilgang dem i at sætte sig mål – og at nå dem.
Efterbehandling mindsker risikoen for tilbagefald: Center for Alkohol- og Stofbehandling i Roskilde tilbyder efterbehandling til unge, der er blevet stoffrie efter at have haft et massivt misbrug.
Hvordan kan døgninstitutioner behandle unge med rusmiddelproblemer? I de senere år har Den Matrikelløse Døgninstitution fået flere henvendelser om unge, som er belastet både af psykiske problemer og misbrug. Derfor tilbyder institutionen nu et særligt behandlingsforløb for denne målgruppe.
Forældres ressourcer bringes i spil i forhold til deres børns rusmiddelproblemer: Det har afgørende betydning for unge med rusmiddelproblemer, at forældre inddrages i behandlingen. Det er erfaringen fra U-turn i Københavns Kommune.
UngMAP - systematisering af indsatsen på misbrugsområdet: Anvendelse af UngMAP har resulteret i en højere grad af systematik i behandlingsarbejdet af unge med rusmiddelproblemer.
Dokumentationsredskab giver ny viden om effekten af indsatsen over for unge med rusmiddelproblemer: Behandlingstilbuddet U-turn i København har gennem flere år arbejdet på at udvikle værktøjer, der giver viden om, hvordan unge med misbrugsproblemer behandles bedst.
Voksenvenner støtter unge med tidligere misbrug i at stå på egne ben: Stofrådgivningen i København tilbyder unge, der har været igennem behandling for misbrug at få en voksenven, som kan rumme og støtte dem, og som de kan dele deres oplevelser og erfaringer med.
En integreret indsats styrker behandlingen af unge med dobbeltdiagnoser: Stofrådgivningen i København tilbyder behandling til unge, som både har en psykisk lidelse og problemer med rusmidler. I dette arbejde er det afgørende, at indsatsen tilrettelægges som en integreret, tværfaglig indsats.
Systematik i behandlingen af unge misbrugere giver gode resultater i Århus: Århus Kommune har udviklet en særlig model til behandling af unge misbrugere. Modellen viser, hvordan behandlere bedst griber de forskellige aktiviteter i et behandlingsforløb an.
Sociale jægere støtter udsatte unge gennem gadeplansarbejde: Det Sociale Jægerkorps i Aalborg opsøger unge, der har svært ved at passe ind det normale behandlingssystem. Gennem positiv og tillidsfuld kontakt hjælper jægerne de unge med at løse deres problemer.
Fra rusmiddelpolitik til idé- og ressourcekatalog – inspiration til fagpersoner: I Aalborg har kommunens Ungdomscenter og SSP omsat visionerne i kommunens rusmiddelpolitik til konkret praksis ved at udvikle et idé- og ressourcekatalog, som vejleder pædagoger, lærere mv. i, hvad de kan gøre, når de møder en ung med misbrugsproblemer.
Rusmiddelpolitikker på ungdomsuddannelser i Odense forhindrer frafald: Rusmiddelpolitikker på uddannelsessteder i Odense har skabt større åbenhed og bevidsthed om, hvordan rusmidler påvirker elevernes indsats og trivsel i skolen.

Forskning:

De sociale netværks betydning for brug af rusmidler: Brug af rusmidler skal ses i sammenhæng med den unges sociale netværk og hans/hendes sociale kontekst.
13-17-årige piger med misbrug: Hvad kendetegner disse unge pigers psykiske og adfærdsmæssige problemer/ressourcer og deres sociale liv generelt? Og hvilken behandlingsindsats bliver de tilbudt?
Behandling af misbrug nytter: Det nytter at behandle unges misbrug af fx alkohol, hash, amfetamin eller kokain.
Misbrug: Årsager og forklaringer: Udvikling af misbrug og afhængighed er komplekst og kræver komplekse forklaringer og forståelsesrammer.
Hvad indeholder den behandling, de unge med misbrug bliver tilbudt i Danmark? Hvilken behandling tilbydes unge med misbrug, og hvordan håndteres misbrugsproblemer i folkeskoler og på ungdomsuddannelser?
Unges holdninger og erfaringer med stoffer: Hvordan ser de unge selv på deres brug af illegale stoffer?
Fra et festforbrug til en mere regelmæssig brug af stoffer: Hvad kendetegner processen, når unge går fra et rekreativt forbrug af stoffer i festsammenhænge til en mere regelmæssig brug af stoffer i hverdagen?
Effekt af anbringelse kontra forebyggende foranstaltninger til unge med misbrug: Anbringelser uden for hjemmet reducerer i højere grad misbrugsproblemer blandt unge sammenlignet med forebyggende foranstaltninger i eget miljø.
Kan en ADHD diagnose forudsige misbrugsproblematikker senere i livet? Et amerikansk studie har analyseret sammenhængen mellem en ADHD diagnose og misbrug blandt 268 børn og unge. Resultaterne indikerer, at unge med en ADHD diagnose har signifikant højere risiko for at udvikle et misbrug.
Betydning af venner og netværk i forhold til tilbagefald: Unge, som har misbrugende venner har langt større risiko for at vende tilbage til misbrug efter afsluttet behandling. Kun få unge skifter dog kammerater ud i løbet af behandlingsforløbet.
Der er sammenhæng mellem alkohol- eller stofdebut og efterfølgende risiko for misbrug eller afhængighed: Denne viden kan bruges i målrettede og tidlige indsatser overfor unge, der endnu ikke har udviklet et misbrug eller afhængighed.
Familiebaserede behandlingsmetoder hjælper unge misbrugere: Forskning viser positiv virkning på de unges forbrug af alkohol af stoffer, på familiens engagement og trivsel og på den unges deltagelse i skolen. Der er især effektforskning på fem familiebaserede behandlingsformer.

Udvikling:

Behandlingstilbud til unge med misbrug: Unge har behov for hjælp til at komme ud af et misbrug. Seks kommuner arbejder sammen med Socialstyrelsen om at udvikle misbrugsbehandlingstilbud til unge under 18 år.
Misbrugsbehandling til unge anbragt på sikrede institutioner: Unge, der er i varetægt på landets sikrede institutioner, døjer ofte ikke kun med at blive den kriminelle adfærd kvit, men må også kæmpe med misbrugsproblemer. Projekt Andre Valg (PAV) skal hjælpe de unge med at finde motivationen.
Udgående indsatser på erhvervs- og produktionsskoler med gruppetilbud til unge med rusmiddelproblemer: Flere unge på ungdomsuddannelser har brug for støtte og rådgivning i forhold til deres rusmiddelproblemer. Seks kommuner arbejder sammen med Socialstyrelsen om at udvikle og afprøve en model for gruppetilbud med tilhørende individuel rådgivning til disse unge på erhvervs- og produktionsskoler.

Øvrig viden:

Etiske og praktiske dilemmaer ved brugen af urintest: Hvordan bruges urintest i det pædagogiske arbejde på opholdssteder?
Stofmisbrug og afhængighed som fænomen: Socialoverlæge i Københavns Kommune, Peter Ege, giver i sin bog indsigt i misbruget og afhængighedens karakter.
Hvordan kan medarbejdere på anbringelsessteder håndtere unges brug af rusmidler? En håndbog giver en vifte af metoder og redskaber til medarbejdere, som arbejder med døgnanbragte børn og unge.
Sammenhæng mellem unges indtag af alkohol og deres forbrug af illegale stoffer: Der skal i højere grad fokus på unges alkoholvaner, når der skal sættes ind over for unges stofmisbrug, da det kan være her kimen bliver lagt til et senere brug af illegale stoffer.