Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling

En analyse af unges misbrug af alkohol og stoffer og den behandling, de modtager

Indhold

Formålet med denne rapport har været at estimere antallet af unge, der har udviklet et så stort misbrug af alkohol og stoffer, at de har brug for en adfærdsændrende hjælp. Derudover er det blevet undersøgt, hvor mange af disse unge, der modtager hjælp til at stoppe deres misbrug og hvor mange af disse unge som stopper/reducerer deres misbrug efter hjælpens afslutning.

Et særligt fokus har været at identificere

  1. unge i særlig risiko for at udvikle et misbrug af rusmidler
  2. unge i risiko for fortsat misbrug af rusmidler efter de har afsluttet et behandlingsforløb.

Rapporten bygger på kvantitative analyser af data hentet fra tre databaser med informationer om unge generelt og unge, der er eller har været i behandling for misbrug specifikt.

Konklusion

Samlet er der mellem 50-56.000 unge i mellem 15-24 år, der har udviklet et interventionskrævende misbrug. En typisk ung i denne gruppe er en etnisk dansk ung mand eller pige, der kommer fra en brudt familie og/eller er uden for det boglige uddannelsessystem (uden for almindelig folkeskole, hf, htx, hhx eller stx).

25 % af de 15-18-årige har modtaget hjælp for deres stofmisbrug, mens det samme kun er tilfældet for 1,8 % af de unge, som alene har udviklet et alkoholmisbrug. Seks måneder efter behandlingens afslutning har 26,9 % af de unge på intet tidspunkt haft et forbrug af illegale stoffer.

Tidlig debutalder; forbrugets størrelse/intensitet før behandlingsstart; ingen selvdestruktive symptomer kombineret med voldelig adfærd; ekskluderet fra det traditionelle uddannelsessystem; ingen tæt kvantitativ kontakt til forældrene inden for de seneste 1-2 år, og venner, der selv har et forbrug af illegale stoffer, er alle risikofaktorer for fortsat forbrug af illegale rusmidler efter behandlingens afslutning.

Metode

De tre databaser, der har været anvendt i undersøgelsen, er:

  1. UngMAP-Basis, som er en database bestående af 739 unge i alderen 12-18 år, som er/har været indskrevet i behandling mellem 2008 og 2011 med det formål at stoppe/reducere deres misbrug af rusmidler.
  2. UngMAP-Opfølgning, som er en database bestående af oplysninger fra 182 unge, som er interviewet omkring seks måneder efter, de har afsluttet et misbrugsbehandlingsforløb.
  3. Unge-Survey, som er en database bestående af interviews med 2.950 unge i alderen 15-18 år og derudover 894 i alderen 19-24 år. Undersøgelsen blev gennemført i oktober 2011.
Forskning
Forfatter
  • Mads Uffe Pedersen
Årstal
2012
Udgiver
Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 52 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 52 sider 2012
Undersøgelser og evalueringer;

Kvinder og køn: Stofmisbrug og behandling

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 115 sider 2008
Forskning;

Rapport om døgnbehandling af stofmisbrug

Center for Rusmiddelforskning - Aarhus Universitet, 90 sider 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank