Underretningsstatistik - Årsstatistik 2014
Denne årsstatistik er Ankestyrelsens første om underretninger til kommunen om udsatte børn og unge. Statistikken viser blandt andet, at der var flest underretninger om børns omsorgssvigt og unges adfærdsproblemer.
Indhold
Denne årsstatistik er Ankestyrelsens første årsstatistik om kommunernes underretninger. Statistikken er baseret på nøgleoplysninger om underretninger modtaget om udsatte børn. Statistikken dækker over perioden fra den 1. april til den 31. december 2014.
Underretningsstatistikken giver mulighed for, på nationalt, regionalt og kommunalt plan, at følge udviklingen i antal underretninger, hvem der underretter, hvad der underrettes om og hvilke opfølgningsaktiviteter kommunerne iværksætter på baggrund af underretningerne.
Konklusion
- Kommunerne modtog i alt 64.652 underretninger om udsatte børn i 2014. Hvilket svarer til et gennemsnit på 7.184 underretninger om måneden.
- Dog handlede en del underretninger om det samme barn. Kommunerne modtog således underretninger om i alt 42.484 børn.
- Kommunerne modtog flest underretninger i september og færrest i juli.
- I 2014 modtog kommunerne flest underretninger om drenge. 54 % af underretningerne handlede således om drenge, mens 46 % handlede om piger.
- Kommunerne modtog i alt 167 underretninger om vordende mødre.
- Generelt steg andelen af underretninger med barnets alder, og næsten hver fjerde underretning handlede om en ung i alderen 15 til 17 år.