Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2014

Den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er for ottende år i træk mindsket. Det viser denne rapport fra Justitsministeriet.

Indhold

Du kan i denne rapport læse om udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet i perioden 2001-2014 fordelt på kommuner og politikredse.

Justitsministeriets Forskningskontor har gennem flere år udarbejdet analyser om udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet. Analyserne er i de seneste år baseret på individdata, mens rapporterne frem til 2012 var baseret på tabeloplysninger. Fra og med 2015 er der ligeledes inkluderet oplysninger om såvel gernings- som sigtelsestidspunkt. 

Dette skift betyder, at det nu er muligt at skelne mellem antallet af individer og antallet af forhold, ligesom det er muligt at gennemføre analyser om både tidligere og ny kriminalitet. Da dataene også inkluderer oplysninger om den mistænktes/sigtedes bopælskommune, bliver det ligeledes muligt at belyse udviklingen i såvel de enkelte kommuner som i politikredsene.

Konklusion

Rapportens undersøgelse viser, at antallet  af mistanker eller sigtelser mod 10-17-årige fra 2006-2014 næsten er halveret. Faldet er størst blandt de yngste aldersgrupper, idet det – i forhold til aldersgruppernes størrelse – er på mere end 60 % for aldersgrupperne under 15 år, mens det er på 49 % for de 15-årige, 50 % for de 16-årige og 37 % for de 17-årige. 

Følgende karakteriserer mindskningen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet:

• Der begås såvel mindre alvorlige former for kriminalitet som alvorligere former for kriminalitet.
• Beror først og fremmest på mindre kriminalitet blandt drenge, idet kriminaliteten blandt piger ikke er faldet nær så meget.
• Beror i høj grad på, at de opvoksende generationer i stigende grad holder sig ude af kriminalitet.
• Beror i nogen grad på, at de unge, der kommer i kontakt med politiet på grund af kriminalitet, gør det sjældnere i dag end tidligere.
• Beror i nogen grad på, at unge hyppigere begår kriminalitet alene og sjældnere begår kriminalitet sammen med andre.
• Beror i højere grad på mindre kriminalitet blandt børn og unge i tætbyggede områder end på mindsket kriminalitet blandt dem i landdistrikterne.

Overordnet tyder undersøgelsen således på, at afstanden mellem pigers og drenges kriminalitetshyppighed er mindsket, afstanden mellem hyppigheden af forskellige former for kriminalitet er mindsket, og afstanden i kriminalitetshyppighed mellem områder med høj og med lav urbaniseringsgrad er mindsket. Undersøgelsen understreger samtidig, at udviklingen ikke tyder på en polariseringstendens, forstået således, at de børn og unge, der fortsat begår kriminalitet, gør i det højere grad end tidligere. Tværtimod tyder undersøgelsen på, at de registrerede børn og unge er mindre kriminelt belastede i dag end tidligere.

Metode

Undersøgelsen er baseret på data fra Rigspolitiet, hvorfra der er indhentet oplysninger om samtlige tilfælde, hvor et barn under 18 år er sigtet eller mistænkt for at have begået en straffelovslovovertrædelse.