Udvikling i børne- og ungdomskriminalitet 2011-2020

Denne rapport omhandler udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet

Indhold

Indledningsvist illustreres den generelle udvikling fra 2006 til 2020, mens hovedparten af de resterende analyser viser udviklingen over en tiårig periode fra 2011 til 2020. Analyserne er baseret på mistanker og sigtelser vedrørende straffelovsovertrædelser mod 10-17-årige. Begrebet mistænkt anvendes i denne rapport, når kriminaliteten vedrører børn under den kriminelle lavalder, da disse ikke kan sigtes. Analyserne i rapporten er baseret på oplysninger fra
Rigspolitiet.

I rapporten beskrives forskellige former for udviklinger af den registrerede børne - og ungdomskriminalitet, heriblandt udviklingen for forskellige aldersgrupper, udviklingen blandt drenge og piger, udviklingen i forskellige former for straffelovsovertrædelser samt udviklingen blandt forskellige fødselsårgange.

De fleste analyser i rapporten tager udgangspunkt i det år, personen er mistænkt/sigtet og den alder, personen havde på gerningstidspunktet – uanset at lovovertrædelsen måtte være begået et andet år end det, mistanken/sigtelsen angår.

Konklusion

2019-2020
Generel udvikling
• Fra 2019 til 2020 er der sket en stigning på 11 pct. i antal mistanker/sigtelser mod 10-17-årige. I samme periode er antallet af mistænkte/sigtede personer steget med fire pct.

Udvikling med hensyn til alder og køn
• Fra 2019 til 2020 har der blandt de 10-14-årige samlet set været en stigning i antallet af mistanker på ni pct., mens der blandt de 15-17-årige samlet set har været en stigning i antallet af sigtelser på 11 pct. Hvad angår aldersgruppen 10-14 år har der dog været et fald blandt de 10-årige, 11-årige og 13-årige.
• Stigningen på 11 pct. fra 2019 til 2020 i det samlede antal mistanker/sigtelser kan alene tilskrives udviklingen blandt drengene, da antallet af mistanker/sigtelser mod drenge er steget med 14 pct., mens antallet af mistanker/sigtelser mod pigerne er faldet med en pct. i samme periode.

Udvikling i de enkelte former for straffelovsovertrædelser
• Fra 2019 til 2020 har der været en stigning i antallet af mistanker/sigtelser i alle undersøgte straffelovskategorier med undtagelse af butikstyverier, der er faldet med ti pct.
• Vold og trusler har siden 2019 været den mest udbredte af de undersøgte
straffelovskategorier. Fra 2019 til 2020 er antallet af mistanker/sigtelser vedrørende vold og trusler steget med ti pct. blandt de 10-14-årige og med 15 pct. blandt de 15-17-årige.

2016-2020
I den undersøgte periode markerer 2016 året med det laveste antal registrerede mistanker/sigtelser mod børn og unge. I forhold til 2016 er der i 2020 sket en stigning i antallet af mistanker/sigtelser på 20 pct. og en stigning på 17 pct. i antallet af mistænkte/sigtede personer.
Siden 2016 har der været en kontinuerlig stigning i antal 10-17-årige, der er mistænkt/sigtet for en straffelovsovertrædelse.

Stigningen i omfanget af registreret børne- og ungdomskriminalitet fra 2016 til 2020 er kendetegnet ved:

• At flere børn og unge under den kriminelle lavalder registreres for en mistanke om overtrædelse af straffeloven. Antallet af mistænkte 10-14-årige er steget med 46 pct., mens antallet af sigtede 15-17-årige er steget med syv pct.
• At der har været en større procentvis stigning i antallet af mistanker/sigtelser blandt pigerne (27 pct.) end blandt drengene (19 pct.), men antalsmæssigt er stigningen størst blandt drengene.

Øvrige resultater
Udvikling i antal personer i samme sag
• I første del af perioden 2011-2020 har der været en stigende tendens i forhold til andelen af sager, hvor der alene er en mistænkt/sigtet i sagen. De seneste to år har der dog været en tendens i retning af, at der i en større andel af sagerne indgår to eller flere mistænkte/sigtede.

Udvikling i andelen, der recidiverer
- Det ses, at andelen af mistænkte/sigtede 10-17-årige, der i løbet af en observationsperiode på to år igen registreres for en mistanke/sigtelse ligger ret stabilt på mellem 41 pct. og 44 pct. over årene 2011 til 2017. Der ses således ikke nogen indikationer på ændringer i recidivtilbøjeligheden blandt børn og unge.

Registrerede straffelovsovertrædelser i de enkelte fødselsårgange
- For fødselsårgangene 1996 til 2002 er andelen af børn og unge, der er registreret for en mistanke/sigtelse vedrørende en straffelovsovertrædelse frem til og med deres 17. år, undersøgt. Det ses, at der har været et kontinuerligt fald fra årgang 1996, hvor andelen var 7,0 pct., til årgang 2002, hvor andelen var 5,5 pct.
- Blandt de undersøgte fødselsårgange ses en ensartethed i forhold til andelen, der er registreret for et eller flere forhold. For alle fødselsårgange er tendensen, at godt halvdelen alene er registreret for et forhold, mens det er cirka en tredjedel, der er registreret for mellem to og fem forhold.

Metode

Justitsministeriets Forskningskontor udarbejder årligt analyser vedrørende den registrerede børne- og ungdomskriminalitet. Til brug for dette indhentes der oplysninger fra Rigspolitiet om samtlige tilfælde, hvor børn og unge i alderen 10-17 år er mistænkt eller sigtet for at have begået en straffelovslovovertrædelse. Begrebet ’mistanke’ anvendes i denne rapport i sager med børn under den kriminelle lavalder. Der indgår udelukkende straffelovsovertrædelser i analyserne, hvilket skyldes, at omfanget af særlovsovertrædelser i særlig grad er påvirket af lovændringer og politiets aktiviteter. Data omfatter eksempelvis gernings- og sigtelsestidspunkt samt den mistænktes/sigtede persons bopælskommune. Justitsministeriets Forskningskontor indhenter årligt de beskrevne oplysninger for perioden siden 2006, og de ændringer og opdateringer, der måtte være sket i data for de foregående år, indarbejdes i den aktuelle rapport.1 Hovedparten af analyserne er således baseret på dynamiske tal. Dette års rapport fokuserer primært på den tiårige periode fra 2011 til 2020.

Hovedparten af analyserne tager udgangspunkt i det år, personen er mistænkt/sigtet – uanset at straffelovsovertrædelsen måtte være begået et andet år end det, mistanken/sigtelsen angår. Det indebærer, at disse analyser ikke viser omfanget af straffelovsovertrædelser som formodes at være begået af børn og unge de enkelte år, da mistanken eller sigtelsen kan ske et eller
flere år efter gerningstidspunktet. En analyse, som tager udgangspunkt i gerningstidspunktet, vil derfor underestimere omfanget af straffelovsovertrædelser i især de senere år (se afsnit 2.3).

Enkelte analyser vedrører de registrerede straffelovsovertrædelser relateret til enkelte fødselsårgange, og her tages der udgangspunkt i året for gerningen. Da dette som nævnt indebærer, at omfanget af registrerede straffelovsovertrædelser underestimeres særligt det seneste år, er oplysninger for 2020 ikke omfattet af disse analyser. I øvrigt bemærkes det, at analyserne vedrørende alder i alle tilfælde er baseret på den mistænkte/sigtede persons alder på gerningstidspunktet.

En del sager om bedrageri og databedrageri, der hyppigt indebærer multiple registreringer, er frasorteret i hovedparten af analyserne. Dette omfatter eksempelvis tilfælde, hvor en enkelt handling via digitale medier kan generere et meget stort antal lovovertrædelser, som i høj grad påvirker det samlede omfang af mistanker/sigtelser (se afsnit 2.2). Frasorteringen angår
sager, hvor samme person samme dag er mistænkt/sigtet mere end én gang for bedrageri eller databedrageri. I disse tilfælde inkluderes alene ét af de pågældende forhold. Der er i perioden 2011 til 2020 i alt ekskluderet 14.372 sager om bedrageri og databedrageri fra analyserne, jf. bilag 1. Desuden er 44 børn/unge frasorteret i perioden fra 2006 til 2020, da disse var registreret med mangelfulde CPR-numre, mens to sager er frasorteret grundet ukorrekte gerningsdatoer.