Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Udsatte børns fritid - Et litteraturstudie

Dette systematiske litteraturstudie giver et overblik over international forskning om udsatte børns fritidsliv.

Indhold

Formålet med dette studie er at afdække eksisterende forskning om udsatte børns fritidsforhold. I studiet anvendes en bred definition af udsathed, som omfatter anbragte og socialt belastede børn, børn i økonomisk fattige familier, børn med dårlig socioøkonomisk baggrund og etniske minoritetsbørn. Fritidsliv omfatter organiserede og ikke organiserede fritidsaktiviteter, venskaber, netværk, medieforbrug og husarbejde.

Rapporten indledes med et resumé og en indledning. Herefter kommer 2. kapitel som beskriver studiets metode. 3. kapitel beskriver det gennemsnitlige danske skolebarns fritidsliv. 4. kapitel beskriver resultaterne af litteraturstudiet. Kapitlet er opdelt i tre dele. Første del redegør for forskning, som beskriver, hvad udsatte børn laver i deres fritid, hvilke faktorer der påvirker deres fritidsliv og hvem de er sammen med. Anden del redegør for den kvalitative forskning og ser på børnenes egne forståelser af deres fritidsliv, herunder de muligheder og barrierer de oplever i forhold til at få det fritidsliv, de ønsker sig. Tredje og sidste del af kapitlet redegør for den kvantitative forskning, som undersøger sammenhængen mellem fritidsliv og trivsel. 5. og sidste kapitel indeholder en opsamling og perspektiver.

Konklusion

  • Udsatte børns fritidsliv er ikke et område, hvor der i forvejen findes meget forskning.
  • Udsatte børn er mindre aktive i organiserede fritidsaktiviteter end børn generelt er i Danmark.
  • Studier blandt børn, der lever i økonomisk fattige familier, viser, at økonomi er en begrænsende faktor i forhold til både organiserede og uorganiserede fritidsliv med kammerater.
  • Skandinaviske studier viser, at kulturel baggrund og kønsroller har betydning for børns fritidsliv. Dette gælder særligt i deltagelse i organiseret sport, hvor etniske minoritetspiger dyrker mindre sport end etniske minoritetsdrenge.
  • Økonomisk fattigdom og det at leve i et socialt udsat boligområde, er i høj grad med til at begrænse børnenes fritidsliv.
  • Udsatte børn oplever deres venner som en vigtigt ressource, som kan være med til at kompensere for familieproblemer.
  • Venskaber og adgang til sociale og kulturelle ressourcer kan være med til at kompensere for materielle afsavn.
  • Kvantitativ forskning i sammenhænge mellem udsatte børns fritidsliv og trivsel viser, at fritidsaktiviteter har positiv betydning for børnenes trivsel. Det er dog vigtigt at inddrage den sociale kontekst, da sociale fællesskaber og venskaber har større forklaringskraft end fritidsaktiviteterne i sig selv.
  • Kriminalitet og utryghed i barnets nærmiljø har en begrænsende betydning for fritidslivet.

Metode

Undersøgelsen er en systematisk litteratursøgning, som udelukkende omfatter forskningsbaseret litteratur, som er udkommet mellem 1990 og 2007. Både kvalitative og kvantitative forskningsresultater er inkluderet.

Forskning
Forfatter
  • Karen Margrethe Dahl
Årstal
2007
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Bestil Download PDF

Se også

Dokumentation og udviklingsarbejde;

Sundhed, trivsel og arbejdsglæde

Socialpædagopgernes Landsforbund 2011
Forskning;

Sundhed og inklusion af indvandrere og etniske minoriteter i Danmark

MESU - Forskningscenter for Etnicitet, Migration og Sundhed, 40 sider 2016
Undersøgelser og evalueringer;

Ulighed i sundhed 2013

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank