Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Trivsel hos børn på udrejsecenter Sjælsmark

En stor del af børnene på udrejsecenter Sjælsmark er i alvorlig mistrivsel, og der er stor bekymring for børnenes fremtidige udvikling

Indhold

Rapporten er skrevet af to erfarne Røde Kors psykologer og omfatter en psykologisk screening af 56 børn, som er indkvarteret på Udrejsecenter Sjælsmark med deres familier. En stor del af børnene er i alvorlig mistrivsel, og der er stor bekymring for børnenes fremtidige udvikling. Rapporten beskriver også, hvordan familiernes vilkår i høj grad forstærker børnenes mistrivsel.

Konklusion

Undersøgelsens resultater viser, at børnenes psykiske trivsel er markant dårligere, end hvad der generelt ses hos jævnaldrende børn. De samlede besvarelser fra SDQ viser, at en stor andel af børnene har signifikante symptomer på psykisk mistrivsel. Deraf ville 61 procent af børnene sandsynligvis opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose, og yderligere 19 procent af børnene ville muligvis opfylde samme kriterier, hvis de blev udredt for det. Sammenlignet med en tidligere undersøgelse fra 2010, er der dobbelt så mange af børnene på Udrejsecenter Sjælsmark, der er i høj risiko for psykiske lidelser, end det er tilfældet blandt nyankomne børn.

Dertil kommer at halvdelen af de 11-17 årige har symptomer på PTSD. En stor del af børnene har nedsat appetit, og en stor del af børnene har problemer med indsovningen og har hyppige mareridt.

For forældrenes vedkommende viser screeningen, at over 80 procent af forældrene havde symptomer på psykisk mistrivsel i en grad, der svarer til psykisk lidelse som for eksempel angst eller depression.

Metode

Børnenes trivsel blev målt med følgende redskaber:

  1. Struktureret spørgeguide, der er udviklet af Røde Kors psykologer til måling af børnenes trivsel
  2. Strengths and Difficulties Questionnaire – SDQ
  3. Childrens Impact of Event Scale – CRIES-8 i de tilfælde, hvor de 11-17 årige har svaret, at de har oplevet en eller flere voldsomme hændelser

Forældres trivsel blev målt med følgende redskaber:

  1. Struktureret spørgeguide udviklet af Røde Kors psykologer
  2. Kessler Psychological Distress Scale – K10
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Dansk Røde Kors
Årstal
2019
Udgiver
Røde Kors
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Lovgivningshåndbog - Flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere med behov for støtte

Center for Udsatte Flygtninge og Integrationsnet, 56 sider 2016

IPS til flygtninge med traumerelaterede symptomer

Vive 2018

Mentor for flygtninge og immigranter

MEN2R, 208 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank