Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge

Hvilke faktorer er medskabende til at skabe en forøget eller mindsket risiko for, at et barn eller ungt menneske senere hen udvikler en kriminel adfærd?

Indhold

Formålet med rapporten er at:

• Identificere relevante risikofaktorer, der, ifølge nationale og internationale studier, oftere er til stede blandt børn og unge, som bliver involveret i kriminalitet.
• Identificere hvilke beskyttelsesfaktorer, der mindsker risikoen for, at børn og unge bliver involveret i kriminalitet.
• Foretage en indbyrdes vægtning af de enkelte risikofaktorers sammenhæng med kriminel adfærd ud fra forskning og afprøvning på danske data.
• Afdække, hvorvidt der allerede eksisterer overskuelige og let anvendelige instrumenter til at identificere børn og unge i forhold til de identificerede risikofaktorer.

Rapporten er et led i Servicestyrelsens opgave om at igangsætte et udviklingsprojekt, som kan bidrage til at forebygge, at børn og unge udvikler kriminel adfærd. Kriminalitetstruede børn og unge defineres i rapporten som børn og unge, der er i en særlig risiko for senere at begå kriminalitet.

Konklusion

• Unge, som er blevet mishandlet i hjemmet, som har været udsat for forældres konflikter, som klarede sig dårligt i skolen, som har ADHD-lignende symptomer, som har oplevet mange skoleskift, har en forhøjet risiko for at begå kriminalitet. Disse faktorer benævnes som højrisikofaktorer.
• Socioøkonomiske faktorer så som, at forældrene har en uddannelse, er i beskæftigelse, retter en positiv opmærksomhed mod barnet, er beskyttelsesfaktorer, der mindsker risikoen for, at barnet senere hen udvikler kriminel adfærd.
• Hyppige besøg af sundhedsplejerske i de første år af barnets liv samt hjælp til børneopdragelse mindsker ligeledes risikoen for, at barnet senere hen bliver kriminelt. 
• Der er meget lidt erfaring med at anvende screenings-instrumenter i Danmark til at identificere kriminalitetstruede børn og unge. I rapporten vurderes 12 udenlandske screenings-instrumenter for valide og velegnet. Det påpeges, at de dog skal anvendes med forsigtighed, da man ikke ved, hvordan de vil fungere i dansk kontekst. Derudover konstateres det, at hvis man udtrækker børn og unge med en sandsynlighedsprofil, der er større end 20 % med henblik på en særlig præventiv indsats, kan man forvente, at 72 % af dem, som omfattes af indsatsen, ikke bliver observeret som kriminelle det efterfølgende år. Derfor skal man være sikker på, at de forebyggende foranstaltninger, der eventuelt iværksættes, ikke indeholder nogle negative bivirkninger. Af sådanne tiltag nævnes blandt andet sundhedsplejerskeordning, højkvalitetsbørnehaver, forældretræning for at undgå mishandling, større fokus på støtte gennem uddannelsesforløb.