Tæt på en svensk kommune - Inspiration fra Borås Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge

Det er tidligere blevet dokumenteret, at Sverige har lavere udgifter til udsatte børn og unge, kortere anbringelsestider og relativt flere anbragte i familiepleje end på institution sammenlignet med Danmark. Samtidig med, at det er blevet dokumenteret, at det ikke tyder på, at dette er noget, der går ud over den faglige kvalitet.

Indhold

Du kan i denne rapport læse om, hvordan Borås Kommune i Sverige håndterer området for udsatte børn og unge. Borås Kommune er valgt som case, fordi den er et eksempel på en svensk kommune, der i udstrakt grad anvender plejefamilier, herunder slægt og netværk, og har relativt korte anbringelsesvarigheder på institutioner. 

Samtidig med, at kommunen er god til at begrænse sine udgifter, har den tilsyneladende også en god faglig kvalitet i sin praksis. 

I rapporten præsenteres du for nogle centrale organisatoriske og styringsmæssige forhold samt eksempler på specifikke indsatser og tiltag, som kan være inspirerende i en dansk sammenhæng. 

Konklusion

På baggrund af undersøgelsen blev der fundet en række forhold, som er særligt interessante i et dansk perspektiv:

• Det er kendetegnende for Borås Kommune, at der opstilles konkrete mål for de visiterede indsatser, og at der fra forvaltningens side hyppigt følges op på, om målene opfyldes. I Borås Kommune følger det politiske niveau desuden op på alle anbringelser hver 6. måned. I modsætning til Danmark gælder det både frivillige anbringelser og anbringelser uden samtykke.
• På tværs af organisationen er der i Borås Kommune en udbredt viden om forskningen inden for området, og når beslutningstagere lægger rammerne for det socialfaglige arbejde, er det i vid udstrækning koblet op på forskning og udviklingsarbejde.
• Indsatserne i Borås Kommune tænkes i vid udstrækning i et normaliseringsperspektiv. Det indebærer blandt andet, at man så vidt muligt skal sætte ind med den mindst indgribende indsats og tilstræbe, at et eventuelt institutionsophold er tilrettelagt således, at det minder mest muligt om en almindelig hverdag.
• Kommunen arbejder systematisk med at inddrage barnets familie og netværk i hele sagsforløbet.

Metode

Undersøgelsen er baseret på en metode benævnt job-swap. Denne metode går kort sagt ud på, at danske kommunerepræsentanter har deltaget i undersøgelsen som medforskere. Repræsentanterne har således sammen med tre KREVI-konsulenter opholdt sig en uge i Borås Kommune, hvor de er ”gået på arbejde” i forskellige dele af kommunen og talt med centralt placerede personer. KREVI-konsulenterne har derefter interviewet de danske kommunedeltagere. Konsulenterne har også selv udført interview med svenske kommunerepræsentanter, men erfaringerne herfra er i vid udstrækning sat i spil og ”afprøvet” på de danske repræsentanter.

Undersøgelsen trækker desuden på en række kvantitative data om de svenske kommuners økonomi og baggrundsfaktorer og en simpel regressionsanalyse, samt på kvalitative interviews med lokalpolitikere, administrative ledere, sagsbehandlere samt udførende aktører inden for området for udsatte børn og unge i Borås.