Systematisk kortlægning af metoder der kan styrke børn og unges selvkontrol

I denne rapport kan du læse om forskellige effektive metoder og indsatser, som styrker børn og unges selvkontrol, hvilket er essentielt i forhold til at undgå, at barnet/den unge ikke udvikler kriminel adfærd.

Indhold

Denne rapport indeholder en systematisk kortlægning af metoder, der kan styrke børn og unges selvkontrol. Kortlægningen er udarbejdet af Oxford Research for Det Kriminalpræventive Råd (DKR).

I forhold til børn og unges risiko for at havne i kriminalitet, er lav selvkontrol blandt de mest veldokumenterede risikofaktorer.

Denne rapport beskriver og vurderer et stort udvalg af indsatser målrettet børn, unge og/eller deres forældre eller lærere, som på forskellig vis kan styrke selvkontrol hos børn og unge i alderen 7-17 år. Det undersøges, hvilke metoder og indsatser der ser ud til at virke over for børn i denne aldersgruppe, som har problemer med lav selvkontrol, temperamentsfuldhed, impulsivitet eller lignende, og som dermed er i risiko for at udvikle kriminel adfærd eller allerede har begået kriminalitet. Indsatser rettet mod børn og unge diagnosticeret med ADHD, ODD og CD indgår også i kortlægningen.

Socialpædagoger eller andre faggrupper, som arbejder med udsatte børn og unge, kan også drage nytte af denne oversigt over effektive metoder til at styrke børn og unges selvkontrol.

Formålet med den systematiske kortlægning er at give et grundigt bud på, hvilke indsatser og typer af indsatser der lader til at have en empirisk underbygget effekt. Med denne kortlægning ønsker DKR også at inddrage og gøre nytte af viden, som ellers kan gå i glemmebogen, da det kan være svært at handle på baggrund af resultaterne fra ét enkelt studie.

De indsatser, som inddrages i kortlægning, er kun inkluderet og beskrevet for så vidt, at der er solide empiriske undersøgelser af virkningerne af indsatserne.

Kortlægningen omhandler indsatser af pædagogisk, social, psykologisk såvel som fysisk karakter.

Konklusion

Hovedresultaterne i forhold til de otte forskellige indsatstyper, som kortlægningen beskriver:

 

• Forældretræning: ser generelt ud til at have en positiv virkning over for børn med lav selvkontrol.
• Social færdighedstræning: når indsatsen foregår i skoleregi, og/eller når indsatsen involverer børnenes forældre, kan den have en positiv effekt eller delvis positiv effekt i forhold til vanskeligheder med lav selvkontrol.
• Vredes- og aggressionshåndtering: ser ud til i de fleste tilfælde at have en positiv effekt i forhold til lav selvkontrol.
• Kognitiv adfærdsterapi: de kognitive indsatser, der er målrettet børn med en diagnose som ADHD eller CD, ser ud til kun at have en begrænset effekt. Ellers ser kognitiv adfærdsterapi ud til i mange tilfælde at have en positiv effekt i forhold til lav selvkontrol.
• Familiebaserede indsatser: disse ser også ud til overordnet at have positive effekter. Undtagen Multisystemisk Terapi (MST).
• Multimodale indsatser i kombination med medicin: der viser sig ikke et entydigt billede af, hvorvidt de kombinerede indsatser generelt virker bedre end medicinsk behandling alene.
• Skolebaserede indsatser: Disse ser også ud til overordnet at have en positiv effekt over for lav selvkontrol.
• Øvrige indsatser: disse indbefatter for eksempel kostomlægning og boot camps. De viser meget forskellige resultater.

Metode

DKR forklarer, at kortlægningen kan betegnes som systematisk, fordi litteratursøgningen og den efterfølgende screening af resultaterne er lavet på baggrund af en fastlagt søgestrategi og ud fra på forhånd opstillede kriterier for inklusion og eksklusion.