Støtte til udsatte børnefamilier

Det er ikke muligt at afgøre, hvilken af de to mest brugte familiebevarende foranstaltninger, "Praktisk Pædagogisk Støtte" og "Familiebehandling", der bedst hjælper udsatte børnefamilier. Alle familier oplever dog forbedringer efter behandlingerne. Dette er konklusionen i denne rapport fra SFI.

Indhold

Denne rapport sammenligner effekten af de to familiebevarende foranstaltninger, der ofte tildeles udsatte børnefamilier i Danmark: "Praktisk Pædagogisk Støtte" og "Familiebehandling". Formålet med begge foranstaltninger er at bevare familien samlet og undgå, at barnet skal anbringes uden for hjemmet.

Konklusion

Effektmålingen viste ingen signifikante forskelle på effekten af "Praktisk Pædagogisk Støtte" og "Familiebehandling". Dette kan skyldes, at der ikke er familier nok i studiet til at måle en signifikant forskel, hvis effekten af foranstaltningerne er lille. Kortlægningen viser desuden, at de to foranstaltninger ofte bruges i en kombination eller som substitutter for hinanden.

Dog viser før- og eftermålingerne, at familierne gennemgår en positiv udvikling på følgende områder:

• Mødrene får færre depressionssymptomer
• Mødrene ser lysere på fremtiden
• Børnenes problemadfærd bliver mindre, og deres trivsel bliver bedre.

Disse ændringer kan dog ikke med sikkerhed tilskrives foranstaltningerne, da der ikke foreligger det nødvendige statistiske grundlag.

Generelt viser interviewene med medarbejderne i de otte kommuner, at familier der modtager "Praktisk Pædagogisk Støtte" oftere er svagere end familier, der modtager "Familiebehandling".

Metode

For familier, der modtager "Praktisk Pædagogisk Støtte", er målet, at forældrene bliver i stand til at organisere en hverdag med henblik på at få et hjem, der fungerer i forhold til at sikre barnets eller den unges trivsel. Behandlerne giver råd, vejledning og støtte til forældrene, så de kan få hjemmet til at fungere mere hensigtsmæssigt.

For familier, der modtager "Familiebehandling", er målet at skabe bedre forældrekompetencer samt at sikre mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer for familiemedlemmerne. Dette gøres gennem terapiforløb, der eksempelvis kan bestå af samtaler med forældrene af terapeutisk karakter, individuelle terapiforløb, både for forældrene eller børnene, eller en form for samtalegrupper eller netværksmøder, hvor det professionelle og personlige netværk inddrages.

Undersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport, bygger på spørgeskemaer til 43 familier med børn i alderen 5-12 år, fordelt på otte kommuner. Familierne er blevet tildelt én af foranstaltningerne via et lodtrækningsforsøg, og undersøgelsen er dermed en af de første af sin art på det sociale område.

Undersøgelsen er finansieret af Social- og Integrationsministeriet.