Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Støtte og behandling til kvinder og børn i voldsramte familier

Evaluering af en styrket indsats overfor kvinder og børn udsat for vold i familien.

Indhold

I denne rapport præsenteres resultaterne fra to projekter, der havde til formål at styrke indsatsen rettet mod kvinder og børn udsat for vold i familien, både i opsporing og behandling og i udslusningen og efterværnet fra krisecentre.

Konkret var projekternes fokus:

  1. At forstærke indsatsen over for kvinder og børn både under ophold på krisecentre og i efterværnsperioden, og at forankre indsatsen i kommunerne – og på tværs af kommunegrænser, når kvinden har haft ophold på krisecenter i en anden kommune end handlekommunen.
  2. At styrke opsporingen af og den behandlingsmæssige støtte til børn, som lever med vold i familien.

Af typiske aktiviteter i delprojekt 1 kan nævnes: Individuelle psykologsamtaler, gruppeforløb for kvinder, børnegrupper og familiebehandling. I delprojekt 2 har kommunerne forsøgt at udvikle nye behandlingsmodeller. De 6 kommuner har arbejdet med forskellige teoretiske udgangspunkter: fire af projekterne har haft en narrativ tilgang, mens det sidste projekt tog udgangspunkt i den svenske kriseinterventionsmodel 'Trappan'. Et af projekterne arbejdede endvidere med musikterapi.

Ovennævnte projekter udgør de første to delprojekter i et tre-årigt projekt med samme formål. Projektet er en del af satspuljeaftalen fra 2007. Der er på baggrund af projektet også udarbejdet behandlingsmetoder til de voldsramte børn.

Konklusion

Evalueringen af de to delprojekter viser:

  • At både kvinder og børn har en positiv udvikling i deres trivsel.
  • At børnene har en positiv udvikling, om end ikke på markant niveau, i forhold til en række symptomer på volden. Der ses en nedgang i antallet af børn, der dels giver udtryk for, at volden er deres egen skyld, og dels påtager sig et for stort voksenansvar. Evalueringen viser også mere blandede resultater i forhold til reduktionen af følgevirkninger af volden.
  • At moderens varetagelse af forældrerollen har en jævn, positiv udvikling
  • At der er sket et markant fald i andelen af kvinder og børn, der er udsat for eller oplever vold i familien, og samtidigt er 70 % af de kvinder, der ved førmålingen boede sammen med voldsudøveren, flyttet fra ham gennem projektperioden.

Resultaterne indikerer dog, at målsætningen om en helhedsorienteret og løsningsorienteret indsats kun er delvist opnået, da der fortsat er behov for fokus på kvindernes tilknytning til uddannelse og beskæftigelse og på børnenes tilknytning til dagtilbud og skole.

Metode

Til grund for evalueringen har foregået følgende dataindsamlingsaktiviteter:

  • Indsamling af løbende dokumentation om kvinder og børn
  • Casebesøg i udvalgte kommuner
  • Forløbsstudier af udvalgte forløb i delprojekt 2

Evalueringen afdækker kvindernes og børnenes trivsel via følgende redskaber:

  • Psychological General Well-Being Index (PGWBI)
  • Strengths & Difficulties Questionnaire (SDQ)
  • Kuno Beller

I alt deltog 110 kvinder og 85 børn i delprojekt 1 og 94 børn i delprojekt 2. I forhold til evalueringen kan der konstateres et vis frafald fra før- til eftermålinger. Der blev desuden gennemført casestudier i 7 kommuner samt 4 forløbsstudier.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Rambøll
Årstal
2011
Udgiver
Socialstyrelsen
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Støtte og behandling til kvinder og børn i voldsramte familier

Socialstyrelsen 2011
Undersøgelser og evalueringer;

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016
Undersøgelser og evalueringer;

Årsstatistik 2018 - Kvinder og børn på krisecenter

Socialstyrelsen 2019
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank