Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Socialt udsatte børn i dagtilbud - indsats og effekt

Om indhold, omfang og effekt af støtteordninger til udsatte børn i dagtilbud

Indhold

Denne rapport indeholder resultaterne fra forskningsprojektet ”Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud”.

Formålet med forskningsprojektet var at undersøge:

  1. Karakteren og omfanget af indsatser i forhold til udsatte børn i dagtilbud.
  2. Udformningen af indsatserne i forhold til udsatte børn i praksis
  3. Effekten af de anvendte indsatser og metoder på børnene.

Projektet indeholder en række delundersøgelser (se metode) med henblik på at belyse de tre ovennævnte spørgsmål på forskellige niveauer, dvs. fra det overordnede, planlæggende kommunale niveau ned til den konkrete praksis i dagtilbuddene. Der er for hver delundersøgelse udarbejdet et selvstændigt arbejdspapir, hvor resultaterne præsenteres mere detaljeret.

Projektet blev gennemført i perioden 2007-2008 i et samarbejde mellem bl.a. AKF, Anvendt KommunalForskning og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – DPU, Aarhus Universitet.

Konklusion

I henhold til de tre fokusområder i forskningsprojektet konkluderes følgende:

 

Karakteren og omfanget af indsatser:

  • Der er øget fokus på barnets kontekst og inklusion i ”normalmiljøet”
  • Den hyppigst anvendte foranstaltning er fortsat den traditionelle støttepædagogordning rettet mod det enkelte barn.

Udformningen af indsatsen i praksis:

  • Støttepædagogressourcerne omfordeles enten ved at lade ressourcerne gå til den samlede børnegruppe i den enkelte institution eller ved at rådgive og supervisere det faste personale i dagtilbuddene
  • Generelt ser det ud til at den indsats, der finder sted i dagtilbuddene, tager afsæt i den almene pædagogik, der kendetegner dagtilbuddet, mere end i en systematisk målrettet indsats med opstilling af mål for det enkelte barn.

 

Effekten af den anvendte indsats og metode

  • Det svageste led i den samlede børne- og ungeindsats er målingen af, om indsatsen har en effekt. Der er således kun tegn på en begyndende effektmåling i kommunerne.
  • Undersøgelsen peger i retning af, at en almindelig institutionspædagogik måske ikke har den store effekt på større børn med sociale og emotionelle problemer.

Metode

Forskningsprojektet er opdelt i tre dele:

  1. En landsdækkende, kortlæggende kvantitativ undersøgelse af indsatserne i kommunerne med forvaltningsdirektører og afdelingsledere for familieafdeling, dagtilbudsafdeling og PPR (undersøgelsen repræsenterer 79 % af landets kommuner).
  2. En kvalitativ undersøgelse af indsatsen i ti kommuner, hvor forvaltningernes ledere og konsulenter blev interviewet.
  3. En dybdegående kvalitativ undersøgelse af udviklingen over et halvt år i ni dagtilbud. I denne interviewedes ledere, medarbejdere og forældre og 19 børn i de ni dagtilbud fulgtes over ½ år ved observationer af den daglige pædagogiske praksis.
Forskning
Forfatter
  • Jill Mehlbye (red.)
Årstal
2009
Udgiver
AKF - Anvendt KommunalForskning
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Socialt udsatte børn i dagtilbud - indsats og effekt

AKF - Anvendt KommunalForskning 2009
Forskning;

Effektmåling

SFI 2007
Lærebøger og værktøjer;

Viden om inklusion

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, 55 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank