Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold - Inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab

Dette inspirationskatalog har fokus på temaet seksuelle overgreb og vold mod børn og unge under 18 år. Det er tænkt som et katalog, der kan give inspiration til arbejdet med det skriftlige beredskab i kommunen.

Indhold

Inspirationskataloget er et redskab, der kan hjælpe og inspirere kommunerne i deres arbejde med at udvikle og løbende opdatere et kvalificeret bered­skab på området. Inspirationskataloget kan med fordel bruges som afsæt for tværfaglige og tværsektorielle drøftelser af indsatser på børne- og ungeområdet. Kataloget indeholder følgende kapitler:

  • Før, under og efter: I dette kapitel behandles emner som forebyggelse, gode procedurer ved ansættelse, håndtering af det konkrete sagsforløb og mulig­hederne for behandling og foranstaltning, når overgrebet er sket.
  • Case med fire scenarier: Casen indledes med en fælles del og fire efterfølgende forskellige scenarier. Hvert scenarie har et sæt tilhørende spørgsmål, der kan bruges som afsæt for en faglig diskussion i personalegruppen og som debatoplæg eller inspiration til udarbejdelse af en beredskabsplan.
  • Dilemmaer: Inspireret af mødet med fagfolk ved temadage og henvendelser til SISO’s telefonrådgivning brin­ges i dette kapitel en række dilemmaer på banen. De er velegnet til fx at sætte temaet seksuelle overgreb på dags­orden i en personalegruppe.
  • Tjeklister: Her finder du en række tjeklister for ledere og ansatte i socialforvaltning og i dagtilbud. Tjeklister, der skal hjælpe med at huske, hvad der skal gøres, når mistanken opstår, eller du får viden om seksuelle overgreb. Tjeklisterne følges af et antal diagrammer, der viser kommandoveje og invol­verede parter i et sagsforløb.
  • Tegn og reaktioner:  Børn, som har været udsat for seksuelle overgreb udviser ofte tegn og reaktioner, som fagfolk skal være opmærksomme på og turde tolke på. Dette kapitel indeholder en liste over tegn og reaktioner, som du skal være opmærksom på.
  • Fysisk og psykisk vold: Ved mistanke eller viden om fysisk eller psykisk vold gælder som udgangspunkt samme proce­dure og forpligtelse som ved seksuelle overgreb. Andre dele af juraen bringes i anvendelse, men barnets oplevelse af det skete kan være tilsvarende voldsom. Kapitlet indeholder bl.a. en kort afklaring af relevante begreber samt en liste over tegn på vold, som man skal være opmærksomme på i forhold til barnet.
  • Begreber: Kapitlet er udarbejdet som en ordbog med de begreber og udtryk, der umiddelbart knytter sig til temaet seksuelle overgreb og vold.
  • Jura: Forebyggelse og især håndtering af mistanke og viden om fysisk, psykisk og seksuelle overgreb mod børn og unge involverer et omfattende lovmateriale. I kapitlet bringes en oversigt over de mest anvendte lovtekster, bekendtgørelser, vejledninger og cirkulærer på området.
  • Det gode beredskab: De væsentligste pointer er synliggjort i diagramform og kommandoveje.
  • Om SISO, herunder telefonrådgivning og konsulentbistand: SISO's opgaver beskrives kortfattet, og du finder bl.a. henvisning til SISO's telefonrådgivning med daglig åbningstid for fagfolk, pårørende, børn og unge.
Lærebøger og værktøjer
Forfatter
  • Socialstyrelsen
Årstal
2012
Udgiver
Socialstyrelsen, 43 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Dokumentation og udviklingsarbejde;

Audit af handleplaner – Kvalificering af handleplansarbejdet i Familieafdelingen, Hedensted Kommune

Center for Kvalitetsudvikling 2008
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Handleplaner - brugerindflydelse i udvikling af handleplaner

Aktivitetshuset i Middelfart 2001
Lærebøger og værktøjer;

Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold - Inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab

Socialstyrelsen, 43 sider 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank