Seksuel vold - Opfattelser og holdninger til strafbarhed og anmeldelse blandt unge

Denne rapport stiller skarpt på et emne, som aktuelt får stor bevågenhed i nyheder, på sociale medier og i samfundet generelt, nemlig seksuel vold blandt unge mennesker.

Indhold

Rapporten er udarbejdet som en del af et antropologisk ph.d.-projekt om seksuel vold blandt unge. I undersøgelsen har unge med – og uden uønskede seksuelle erfaringer deltaget.

Rapporten beskriver og analyserer hvilke forhold, der har indflydelse på hvorvidt de unge forstår en uønsket seksuel erfaring som en strafbar handling. Dertil belyser den, hvilke overvejelser og eventuelle erfaringer de unge har med at anmelde en uønsket seksuel erfaring til politiet.

Rapportens analyse er baseret på en diskursanalytisk fremgangsmåde. Derfor fokuseres der på de unges tale og handlinger, samt på hvordan de unge heri benytter sig af mere eller mindre udbredte diskurser om seksualitet og køn.

Konklusion

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

• De unges kendskab og oplevelser med uønskede seksuelle erfaringer rummer mange forskellige former for krænkende, intimiderende og nogle gange også tvungne seksualiserede handlinger fra jævnaldrende såvel som fra voksne.
• Problemstillingen 'seksuel vold' er forbundet til køn, idet det er mest udbredt, at piger bliver udsat for seksuel vold af drenge og ikke omvendt.
• To grundlæggende forhold har betydning for, om de unge opfatter en uønsket seksuel erfaring som strafbar eller ej: 1) voldens skadevirkning på den udsatte og 2) den udsattes mulighed for at undgå volden.
• Både skam, selvbebrejdelse og frygt for omgivelsernes reaktioner påvirker de unges tilbøjelighed til anmeldelse af seksuel vold. Deres anmeldelsestilbøjelighed påvirkes ydermere af deres egne og af andres negative erfaringer med politiet, samt af overvejelser omkring kravet til fysiske beviser.

Metode

Undersøgelsens datamateriale er indsamlet gennem et feltarbejde foretaget i perioden februar 2015 til januar 2016. Datamaterialet udgøres af 74 dages deltagerobservation, 19 fokusgruppeinterviews samt 14 individuelle interviews med unge på fire ungdomsuddannelser og to ungdomsmodtagelser.