Samtaler med unge om rusmidler - Inspirations- og metodehæfte

Dette hæfte handler om unge og rusmidler. Hæftet kommer blandt andet med bud på, hvordan man kan forstå unges rusmiddelforbrug, hvilke signaler og tegn der kan være på et problematisk forbrug af hash og hvordan man starter en samtale med den unge om rusmidler.

Indhold

Inspirations- og metodehæftet inddelt i fire dele:

Unge, rusmidler og motivation til forandring. Dette kapitel handler blandt andet om de sammenhænge, der kan være mellem et stort rusmiddelforbrug, de unges fællesskaber og identitetssøgning. Kapitlet sætter fokus på, at et stort rusmiddelforbrug skal ses i en sammenhæng med andre forhold i de unges liv. Dette betyder også, at det ikke nytter kun at tale om rusmidler, hvis de unge skal motiveres til forandring.
Tegn, bekymring og handling. Kapitlet handler om, hvilke tegn man skal være opmærksom på hos den unge og hvordan man får gang i samtalen om rusmidler. Kapitlet giver inspiration til, hvordan man kan starte samtalen gennem fire trin, som hver især beskrives.
Værktøjer. Dette kapitel beskriver en række konkrete værktøjer, som kan bruges i samtalen med den unge. I dette kapitel beskrives værktøjerne: fordel/ulempeskema, fodboldbanen og samtaleguiden.
Viden og fakta om hash. Kapitlet præsenterer baggrundsviden om hash, her beskrives det for eksempel, hvordan virkningen af hash kan ændre sig over tid, hvilke fysiske og psykiske abstinenser hashen kan give og hvilke virkninger det kan have at stoppe med at ryge hash.

Konklusion

Et rusmiddelforbrug kan vokse, hvis det hjælper den unge med at glemme, at hverdagen er fyldt med problemer i skolen eller hjemmet, usikkerhed eller identitets- og pubertetsbekymringer.
Et rusmiddelforbrug kan hænge sammen med psykiske lidelser som for eksempel ADHD, OCD eller skizofreni, hvor rusmidler bliver en form for selvmedicinering.
Sammenhængen mellem rusmiddelforbrug og andre forhold i livet betyder, at det ikke nytter noget kun at tale om rusmiddelforbruget, når man skal motivere den unge til forandring.
Positiv forandring kræver anerkendelse og forstyrrelse i den unges vante måder at tænke på.
Eksempler på tegn og signaler, der kan tyde på et problematisk forbug af hash, kan være, at den unge skifter venskabsgruppe, isolerer sig, hænger ud i et kriminelt miljø, har mange sygedage, har kort lunte, virker fraværende, er usædvanligt træt og mangler overskud eller ofte låner eller mangler penge.
Der findes en række værktøjer, som kan bruges i samtaler med de unge om rusmidler. I hæftet præsenteres Fordel/ulempeskemaet, Fodboldbanen og Samtaleguiden.