Sårbare børn - Hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Forskning viser, at et vigtigt element i at bryde negativ social arv for udsatte børn og unge er, at disse børn hjælpes til at klare sig fagligt godt i grundskolen. Dette hænger dels sammen med, at uddannelse i høj grad er vejen til beskæftigelse, men også at en velfungerende skolegang allerede i grundskolen ser ud til at kunne være med til at forebygge, at udsatte børn får et liv præget af fx misbrug eller kriminalitet.

Indhold

Rapporten har til formål at belyse, hvordan udsatte børn klarer sig fagligt i grundskolen samt belyse de kommunale forskelle i denne henseende. En sådan sammenligning kræver dog, at gruppen af udsatte børn er klart defineret. Rapporten starter derfor med at definere "sårbare børn", som i denne rapport defineres som de 10 % af landets børn og unge, som ud fra en lang række sociale og sundhedsmæssige baggrundsforhold har højest forventet risiko for at blive omfattet af enten anbringelse eller forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven. De sårbare børns forældre har blandt andet lavere indkomst og uddannelse og har oftere begået kriminalitet og været i kontakt med et psykiatrisk hospital, end det er tilfældet for forældrene til den øvrige børnegruppe. De sårbare børns opvækst er således i høj grad præget af en række sociale og sundhedsmæssige risikofaktorer.

Rapporten beskriver herefter hvilke baggrundsforhold, der karakteriserer de sårbare børn, sammenlignet med den øvrige børnegruppe. Denne beskrivelse efterfølges af en analyse af, hvordan de sårbare børn geografisk er fordelt mellem landets kommuner. Dermed gives du et overblik over, hvor i landet udfordringen med at løfte de sårbare børns skolepræstationer forventes at være størst. Slutteligt kan du læse om, hvor stor en andel af de sårbare børn der gennemfører folkeskolens 9. klasses afgangsprøve med et karaktergennemsnit på mindst 2 samt en kortlægning af de kommunale forskelle i den henseende. De sårbare børns karaktergennemsnit belyses - både samlet set og specifikt i fagene dansk og matematik. Her optegnes der igen et landkort over de kommunale forskelle i disse resultater, hvorefter sammenhængene mellem en række forhold på kommuneniveau og kommunernes effekter på de sårbare børns skolepræstationer undersøges. Endelig analyseres de sårbare børns resultater i de nationale test samt omfanget af deres skolefravær.

Konklusion

Rapporten viser blandt andet, at:

Der er forskel på, hvor stor del af de enkelte kommuners børn, der falder inden for gruppen af sårbare børn. I nogle kommuner udgør de sårbare børn under 5 % af den samlede børnebefolkning, mens de i andre kommuner udgør over 15 %. Udfordringen med at hjælpe de sårbare børn er altså større i nogle kommuner end i andre.
De sårbare børn klarer sig markant dårligere i grundskolen end deres jævnaldrende. Kun 70 % af de sårbare børn opnår en afgangsprøve fra folkeskolen med et gennemsnit på mindst 2. Blandt de øvrige børn gælder dette for 93 %. Den store forskel mellem de to grupper hænger tæt sammen med, at en meget stor del af de sårbare børn slet ikke går op til folkeskolens afgangsprøve. Der ligger således en særlig udfordring i at få en større del af disse børn til i det hele taget at aflægge prøver.
Den del af de sårbare børn, som går op til 9. klasses afgangsprøve, klarer sig væsentligt dårligere end den øvrige børnegruppe. Det landsgennemsnitlige sårbare barn fra årgang 1992-1997 opnåede et samlet karaktergennemsnit på 4,7 ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve. Til sammenligning opnåede det gennemsnitlige barn fra den øvrige børnegruppe et gennemsnit på 6,7. Altså en forskel på 2 karakterpoint. Ligeledes viser rapporten, at de sårbare børn klarer sig dårligere i de nationale test og har et væsentligt højere skolefravær end øvrige danske børn.
Der for størstedelen af kommunerne kun er begrænsede forskelle med hensyn til, hvordan de sårbare børn præsterer ved folkeskolens afgangsprøve. Det gennemsnitlige sårbare barns sandsynlighed for at opnå en acceptabel afgangsprøve ligger således mellem 70 % og 73 % i hele 77 af de 98 kommuner. Ligeledes er der for størstedelen af kommunerne ikke særlig store forskelle på det karaktergennemsnit, som det gennemsnitlige sårbare barn opnår. Udfordringerne med at løfte de sårbare børns skolepræstationer er altså ganske store for alle kommunerne.
Der er en positiv sammenhæng mellem kommunernes generelle evne til at løfte elevers skolepræstationer og deres evne til at løfte skolepræstationerne blandt de sårbare børn. Der er med andre ord en tendens til, at sårbare børn klarer sig relativt bedre i skolen i kommuner, hvor den øvrige børnegruppe også klarer sig relativt godt. Dette kan være en indikation på, at der er nogle fælles mekanismer, som har en positiv indvirkning på skolepræstationerne for både sårbare og øvrige børn

Ovenstående resultater understreger, at der fortsat er behov for et stort fokus på de sårbare børn, og hvordan de kan hjælpes til at bryde den negative sociale arv, som kommer tydeligt til udtryk allerede i grundskolen. I lyset af tidligere undersøgelser er det måske ikke så overraskende, at de sårbare børn, som følge af deres svage sociale baggrund, klarer sig relativt dårligt i skolen, men det er dog bemærkelsesværdigt, at forskellene mellem gruppen af sårbare børn og de øvrige børn er så markante, som resultaterne i denne rapport viser.

Metode

Rapporten er baseret på personoplysninger fra en række registre fra Danmarks Statistik, Statens Serums Institut og Uni-C om alle danske børn født i årene 1992-1997 samt disse børns forældre. Der er anvendt oplysninger om både børn og forældre fra det år, barnet bliver født, til og med det år, barnet fylder 15 år. Dermed dækker de sociale baggrundsoplysninger perioden op til barnet kan forventes at tage en afgangsprøve fra grundskolen.