Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Projekt unge mønsterbrydere

Hvordan kan vi sikre, at socialt udsatte unge får en uddannelse og senere et fodfæste på arbejdsmarkedet? Læs dette bud på et mønsterbryderprogram – en mentorordning, der skal sikre støtte gennem de komplicerede teenageår.

Indhold

Denne rapport beskriver designet af et mønsterbryderprogram. Dermed udgør rapporten den første fase i projektet – nemlig foranalysen. Her beskrives baggrunden for -, formålet med, - udarbejdelsen af - samt rammerne for mønsterbryderprogrammet. Anden fase i projektet er et pilotprojekt, og tredje fase består i implementeringen og udbredelsen af projektet.

Læseren opfordres til at bruge den viden, rapporten indeholder - også selvom man ikke vil implementere dette konkrete program - da denne viden kan inspirere generelt til arbejde med socialt udsatte unge.

Dette konkrete mønsterbryderprograms hovedformål er at støtte socialt udsatte unge mod at få en uddannelse og senere hen et arbejde. I praksis er programmet bygget op således, at de socialt udsatte unge tildeles en frivillig mentor, der i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner eller lignende institutioner hjælper og vejleder den unge, alt sammen med udgangspunkt i den enkelte unges livssituation.

Centrale for programmet er to nøglebegreber. Indsatsen skal nemlig være helhedsorienteret og personbåren. Når indsatsen skal være helhedsorienteret, vil det sige, at den skal dække alle de områder, som den enkelte unge har brug for støtte i henhold til. At den skal være personbåren indebærer blandt andet, at de involverede medarbejdere og mentors personlige egenskaber, roller og faglige kompetencer skal i spil. Disse to begreber kan du læse mere om i rapporten, da de er gennemgående og centrale for programmet.

Rapporten er delt op i syv kapitler:

  1. De udsatte unge – indeholder en præsentation af målgruppen på et generelt niveau, en præsentation af en række potentielle mønsterbrydere og af en række faktiske mønsterbrydere.
  2. Viden og erfaringer fra praksis – beskriver indsatser, aktører og giver anbefalinger.
  3. Muligheder og barrierer – indeholder en oversigt over mulige foranstaltninger inden for forskellige tilbud og støtteordninger.
  4. Elementer i et mønsterbryderprogram og forslag til kompetenceudviklingsforløb for mentorer – her beskrives blandt andet den gode mentor. 
  5. Estimat af samfundsmæssig gevinst og samlet nationalt behov for indsatsen
  6. Præsentation af mønsterbryderprogram – tilgang, målgruppe og faser
  7. Proces og metode

Konklusion

Rapporten konkluderer, at en praksis skal være helhedsorienteret og personbåret for at være virkningsfuld. Det vil blandt andet sige, at for at mentorprojektet skal lykkes, skal relationerne i projektet være betydningsfulde. Derudover er det rigtige menneskesyn centralt i projektet, ligesom at en grundlæggende viden om de unges sårbarheder er afgørende for arbejdet.

Metode

I rapporten spiller personlige fortællinger en central rolle for argumentationen. Disse fortællinger kommer især fra potentielle og faktiske mønsterbrydere, der i rapporten omtales som ”livseksperter”. Livseksperternes inputs suppleres i rapporten med udtalelser fra fageksperter, der kommer fra virksomheder, kommuner, mentorordninger og uddannelsesinstitutioner.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Lisbeth Zorning Andersen
  • Mikael Lindholm
  • Bettina Smed
  • et al.
Årstal
2016
Udgiver
Huset Zornig, 76 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser - En forskningskortlægning

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2015

Børn i Mælkebøtten - Fra socialt udsat til mønsterbryder

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 125 sider 2013

Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen

Dansk Folkeoplysnings Samråd, 50 sider 2009
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank