Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Projekt om støtte til børn ved erstatningssager

Denne rapport fra Børns Vilkår giver dig indsigt i erfaringerne med et fireårigt projekt, der har haft til formål at støtte børn i at anlægge erstatningssager om myndighedssvigt.

Indhold

I 2012 afsatte satspuljeordførerne midler til at støtte børn i at anlægge en erstatningssag, når de blev svigtet af kommunen. Dette udmøntede sig i, at Børns Vilkår fik en fireårig projektbevilling på 2 mio. kr. årligt fra satspuljen. Projektperioden startede i januar 2013 og blev afsluttet i udgangen af 2016.

Baggrunden for projektbevillingen var en række alvorlige børnesager, som offentligheden blev konfronteret med i årene 2007 til 2011, hvor børn i årevis var udsat for overgreb og omsorgssvigt, uden at myndighederne greb ind. 

Børns Vilkår skulle med dette projektet varetage støtte til børn i forbindelse med deres erstatningssager. Hermed skulle et nyt juridisk land afdækkes og en retspraksis på området etableres.

Denne rapport udgør en evaluering af projektet og beskriver projektets metoder, aktiviteter og resultater. Formålet med evalueringen er at lave en opsamling på erfaringer fra projektet samt at vurdere, hvorvidt projektet har realiseret sine målsætninger med succes.

Evalueringen rummer en analyse af projektets erfaringer med at anlægge erstatningssager vedrørende myndighedssvigt og en analyse af de barrierer, som projektet er stødt på undervejs i processen.

Rapporten er opdelt i to overordnede dele, hvor del 1 handler om erfaringerne med at føre erstatningssager om myndighedssvigt og del 2 præsenterer Børns Vilkårs erfaringer med de vanskeligheder, som børn og unge i dag kan opleve i deres kommunale sagsforløb.

Konklusion

Følgende er et overordnet udpluk af rapportens konklusioner på projektets erfaringer:

  • Projektet er blevet implementeret som planlagt, men har været præget af problemer med at opspore de relevante børn og unge. En ny kommunikationsstrategi udviklet i 2015 medførte flere henvendelser, hvilket betyder, at hovedparten af sagerne er startet op fra april 2015 og frem. Mange af sagerne er derfor ikke langt i forløbet endnu.
  • Det er blevet erfaret i projektet, at det er en langsommelig og vanskelig proces at løfte en erstatningssag om offentlig omsorgssvigt.
  • Det er et gennemgående træk ved erstatningssagerne, at størstedelen af de unge er 20 år ved henvendelsestidspunktet, hvilket betyder, at myndighedernes svigt ligger fem, ti eller 15 år tilbage i tiden. Denne ”forsinkelse” gør, at de gældende forældelsesfrister på i udgangspunktet tre år og maksimalt ti år kan blive en barriere.
  • Børns Vilkår er stødt på flere sager, hvor de involverede børn har følt sig meget svigtet af systemet, men hvor det ikke har været muligt at finde grundlag i sagsakterne for at klandre kommunen for ikke at have overholdt deres lovgivningsmæssige forpligtelser.
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Børns Vilkår
Årstal
2016
Udgiver
Børns Vilkår, 50 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold - Inspirationskatalog til udarbejdelse af beredskab på anbringelsessteder

Socialstyrelsen, 39 sider 2012

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Voksne med senfølger efter seksuelle overgreb - Sociale indsatser, der virker

Socialstyrelsen, 24 sider 2015
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank