Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016
Her kan du læse om unges spilleadfærd i henholdsvis 2007 og 2016 i forhold til faktorer som socioøkonomisk baggrund, helbred, personlighed, misbrug med mere.
Indhold
Denne rapport har til formål at undersøge omfanget af pengespil og risikabel spilleadfærd blandt 12-17-årige samt at undersøge, hvordan det er gået de unge, der i en tidligere undersøgelse i 2007 havde en risikabel spilleadfærd.
Unge med risikabel spilleadfærd kendetegnes ved, at de ofte spiller for pengenes og spændingens skyld, har venner der spiller pengespil, i nogle tilfælde har forældre uden for beskæftigelse, og har andre tegn på risikoadfærd som kriminalitet og rygning af tobak og hash.
Undersøgelsen viser, at på trods af, at spiludbydere ikke må modtage indsatser fra unge under 18 år, har 40 % af unge mellem 12 og 17 år på et tidspunkt prøvet at spille pengespil.
I rapporten finder du følgende afsnit:
- Indledning
- Baggrund
- Metode og data
Del 1: udbredelse af pengespil og risikabel spilleadfærd blandt unge i Danmark 2007-2016
- Udbredelse af pengespil blandt unge
- Udbredelse af risikabel og problematisk spilleadfærd blandt unge
- Hvad kendetegner unge med en risikabel spilleadfærd?
- Pengespil på internettet
- Påvirkning fra pengespilsreklamer
Del 2: hvordan er det gået de unge, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007?
- Indledning
- Udviklingen i de unges spillekarriere 2007-2016
- Udviklingen i sociale forhold og helbred 2007-2016
- Faktorer forbundet med fortsat risikabel spilleadfærd i 2016
Konklusion
Undersøgelsens første del viser, at der er færre unge mellem 12 og 17 år, der spiller pengespil i 2016 i forhold til år 2007. Antallet af unge med en risikabel spilleadfærd har dog ikke ændret sig i perioden, og er som oftest drenge.
Undersøgelsen viser, at skrabelodder er den mest populære form for pengespil blandt de unge, og 23 % af dem har prøvet at købe et skrabelod i løbet af deres liv. Unge med risikabel spilleadfærd spiller som oftest væddemål og sportsspil, og har ofte spillet spil på internettet.
Første del af undersøgelsen viser desuden, at antallet af unge med problematisk spilleadfærd er lavere i Danmark end i andre nordiske lande.
I anden del af undersøgelsen, der omhandler de unge, der havde en risikabel spilleadfærd i år 2007, konkluderer rapporten, at 81 % af de unge ikke længere har en risikabel spilleadfærd. Dog viser undersøgelsen, at de i højere grad end de unge, der ikke havde en risikabel spilleadfærd, stadig spiller pengespil i 2016. Ingen af de unge har i 2016 en spillegæld, og ingen har været i behandling for deres spilvaner. Enkelte har dog benyttet tilbuddet ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere), hvorigennem de har udelukket sig selv fra spil.
Metode
Undersøgelsen af de unges spilleadfærd baserer sig på interview med 3.810 personer i 2007 og 3.570 personer i 2016.
Svarprocenten i undersøgelsen er henholdsvis 74,7 og 59,5 %. Interviewmetoden bygger på de internationalt anerkendte screeningsredskaber NODS og DSM-IV-MR-J, som består af henholdsvis fem og ni spørgsmål om spilleindsatser, tab af kontrol, eskapisme, løgne, pjækkeri, skænderier og kriminalitet i forbindelse med pengespil. Rapporten baserer sig på data, vægtet med hensyn til demografiske og socioøkonomiske forhold.