På vej mod ungdomskriminalitet

Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer spiller en rolle i forhold til om unge begår kriminalitet? Denne rapport belyser sammenhænge mellem udvalgte faktorer og risikoen for ungdomskriminalitet.

Indhold

Denne rapport er skrevet som en opfølgning på rapporten fra 2015, også udgivet af SFI: ”På vej mod ungdomskriminalitet. Hvilke faktorer i barndommen gør en forskel?”

Begge rapporter baserer sig på data fra unge, der er født i 1995, og som har deltaget i spørgeskemaundersøgelser frem til de blev 15, og igen da de blev 18. Spørgeskemaundersøgelsen af de 18-årige unge giver en mulighed for at følge op på den tidligere undersøgelse i forhold til, hvilke faktorer, der spiller en rolle i forhold til ungdomskriminalitet.

Rapporten belyser risiko- og beskyttelsesfaktorer, der indtræder i de unges liv efter 15-års alderen. Fokus er dermed på risikofaktorer, der leder til kriminel adfærd, beskyttelsesfaktorer, der beskytter udsatte unge mod at blive kriminelle samt normbrydende og kriminel adfærd.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i de børn, der tidligt i opvæksten kan klassificeres som i risikogruppen for at blive ungdomskriminelle ud fra en række såkaldte problemindikatorer.

Kort fortalt er formålet med rapporten at identificere, hvilke faktorer, der ved 15-årige unge skal få ”klokkerne til at ringe” i forhold til deres risiko for at blive ungdomskriminelle, således, at man i højere grad kan forebygge ungdomskriminalitet. Dermed er rapporten særligt relevant for praktikere, der arbejder med forebyggende indsatser for unge, der er i risikogruppen for at begå kriminalitet. Rapporten opdeler de unge i fire kategorier: lovlydige, tidlige ophørere, sene startere og gengangere.

Konklusion

Rapporten identificerer blandt andet følgende beskyttelses- og risikofaktorer: kriminelle eller tidligere kriminelle forældre, tidspunkt for alkoholdebut, køn, hash, konflikter i netværk, antal skoleskift, boligtype, forældres opdragelsestilgang, selvkontrol, skolekarakterer og faderens uddannelsesniveau.

Faktorerne relateres til henholdsvis en risikogruppe og en høj-risikogruppe, og kan benyttes som teoretisk ramme i arbejdet men kriminalitetsforebyggende arbejde. Det konkluderes, at de sammenhænge, der findes i rapporten kan medvirke til, at man stopper, begynder eller fortsætter med normbrydende adfærd og kriminalitet.

Metode

Data i rapporten baserer sig delvist på SFI’s Børneforløbsundersøgelse af årgang 1995 og på Dansk Statistiks registerdata. Derudover baserer den sig på en spørgeskemaundersøgelse, der gennem knap to årtier har kørt seks dataindsamlinger og fulgt 6.000 børn født i 1995. Spørgeskemaundersøgelserne er foretaget i barnets 3., 7., 11., 15. og 18. år, og er besvaret af barnets forældre indtil det 11. år.