På vej mod ungdomskriminalitet - Hvilke faktorer i barndommen gør en forskel?

Denne rapport undersøger, hvilke faktorer i barndommen der enten øger eller mindsker sandsynligheden for, at barnet senere begår ungdomskriminalitet.

Indhold

Denne rapport har til formål at undersøge, hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer i barndommen, der har betydning for sandsynligheden for at begå ungdomskriminalitet. 

Rapporten undersøger desuden, hvilke faktorer der gør, at børn, der er i høj risiko for at begå ungdomskriminalitet, ikke begår kriminalitet som unge. 

Rapporten indledes med et resumé og en sammenfatning af undersøgelsens resultater, derefter præsenteres undersøgelsens baggrund og formål. I 2. kapitel præsenterer rapporten, hvilke beskyttelses- og risikofaktorer international forskning har identificeret og hvordan begreberne anvendes i denne undersøgelse. I 3. kapitel præsenteres undersøgelsens datagrundlag, analysemodel og metode. I 4. kapitel analyseres, hvordan risiko- og beskyttelsesfaktorer i barndommen hænger sammen med ungdomskriminalitet samt sammenhængen mellem at være i høj risiko for kriminalitet og begå kriminalitet. 

Rapporten afsluttes med en opsamling og diskussion af undersøgelsens resultater.

Konklusion

• Udsathed i barndommen øger risikoen for, at børnene begår ungdomskriminalitet.
• Børns familie- og opvækstforhold hænger sammen med sandsynligheden for, at de begår ungdomskriminalitet. Nogle af de faktorer, som øger risikoen for, at børn begår ungdomskriminalitet er: hvis forældrenes højeste uddannelse er grundskole, at en eller begge forældre er dømt for kriminalitet og at moren har et alkoholproblem.
• Familiestrukturen og barnets relation til kammerater som 7-årig, hænger også sammen med sandsynligheden for, at barnet begår ungdomskriminalitet som 15-årig. Nogle af de faktorer, der øger sandsynligheden for ungdomskriminalitet, er, hvis barnet ikke er den førstefødte og at barnet har konflikter med sine kammerater.
• Børn, der tidligt ikke er velfungerende i sociale sammenhænge og ikke kan håndtere konflikter på en god måde, vil ofte få problemer senere i livet. Dette kan hænge sammen med, at de også har andre udfordringer for eksempel i hjemmet.
• Nogle af de faktorer, der mindsker sandsynligheden for, at barnet senere begår ungdomskriminalitet, er, hvis moren har kontakt til kommunen om barnets problemer, at moren har søgt læge på grund af psykiske problemer. Dette tyder på, at en tidlig indsats kan bidrage til at reducere kriminalitet.

Rapporten identificerer de 20 % af børnene, der har størst sandsynlighed for at begå ungdomskriminalitet og kalder dem for "højrisikogruppen", mens de resterende 80 % kaldes "ikke-højrisikogruppen". Rapporten peger på en række faktorer hos 11-årige i højrisikogruppen og ikke-højrisikogruppen, som har betydning for sandsynligheden for, at børnene begår kriminalitet som 15-årige:

• For børn i højrisikogruppen øger det sandsynligheden for at begå kriminalitet som 15-årig at være meget udenfor familien for at være sammen med venner og have tidlig debut med alkohol.
• Det er en beskyttelsesfaktor for børn at være glade for deres liv. For børn i ikke-højrisikogruppen øger det sandsynligheden for ungdomskriminalitet, hvis de har en tidlig debut med alkohol, de ikke har en tæt ven og hvis forældrene får en dom, mens barnet er 7-11 år.
• Sociale relationer og livsstil har en stor betydning for alle børn.

Metode

Undersøgelsen er baseret på SFI's børneforløbsundersøgelse årgang 95. Undersøgelsen følger en repræsentativ stikprøve på 6.000 børn født i 1995 af mødre med dansk statsborgerskab og er derfor ikke repræsentativ for børn med indvandrer- eller efterkommerbaggrund.