Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

På kanten af et digitalt samfund - En undersøgelse af IKT's betydning for den kommunikative inklusion af unge gade-/herbergssovere i mainstreamsamfundet

Flere og flere danske unge bliver hjemløse og er dermed i farezonen for social udstødelse.

Indhold

Dette speciale undersøger, hvordan unge gade-/herbergssovere, som er en del af en teknologiseret verden med en masse Informations- og Kommunikationspraksisser (IKT) for eksempel telefoner, computere, tablets, e-mails, chatfunktioner, e-services, e-forums, e-shopping etc., praktiserer at være digitalt ’opkoblet’ eller ’frakoblet’ i deres hverdag.

Undersøgelsen fokuserer på, hvordan kommunikation og ITK-ressourcer har afgørende betydning for inklusions- og ekslusionsprocesser. Specialet tager således udgangspunkt i følgende problemstilling:

  • Hvordan anvendes IKT blandt unge gade-/herbergssovere i Danmark? Og hvilken betydning har IKT for den kommunikative inklusion af denne gruppe i samfundet?

Konklusion

Undersøgelsen viser, at gruppen af gade-/herbergssovere er i daglig eller ugentlig kontakt med IKT-relaterede aktiviteter, som inkluderer mobiltelefoni, e-mail, Facebook-tilkobling, informationssøgning, underholdning og i enkelte tilfælde job- og boligsøgning samt brug af Borgerservice.

Selvom der er stor variation deltagerne imellem, hvad angår interessen for og engagementet i IKT-anvendelse og digitale services, viser alle deltagerne sig at være komfortable IKT-brugere, som ubesværet er i stand til at anvende elementært udstyr og elementære internetbaserede tilbud. Specialet konkluderer på den baggrund, at de deltagende unge ikke kan betragtes indenfor gængse diskurser om den hjemløse som ‘digital analfabet’, der må trænes i anvendelse af IKT.

Derudover viser undersøgelsen at få af de interviewede unge er i besiddelse af IKT-udstyr selv. Mobiltelefoner synes at have karakter af tilfældige eller midlertidige besiddelser, som dog modsat en bærbar computer karakteriseres som ’vigtige’ i hverdagen af flere af de unge, og specialet kan dermed konkludere, at IKT (i varieret grad) indgår i kommunikationspraksisser blandt de unge gade-/herbergssovere, dog i flere tilfælde nærmere som sporadisk og tilfældig end en rutinepræget del af hverdagen. Specialet karakteriserer dermed også gruppen af unge gade-/herbergssovere som relativt digitalt inkluderede.

De unge har de fornødne færdigheder til at indgå i kommunikationsprocesser, det vil sige de kan teknologibrug, og de gør teknologibrug. Dermed konkluderer specialet, at det ikke er teknologien, der bestemmer, om de unge gade-/herbergssovere er kommunikativt inkluderet eller ekskluderet. Det gør derimod de unge gade-/herbergssoveres færden i et krydsfelt af boligløshed, arbejdsløshed, misbrug, psykiske lidelser, manglende uddannelse, økonomiske vanskeligheder, mangel på social støtte etc.

Metode

Undersøgelsen bygger på kvalitative interview med ti gade-/herbergssovere i alderen 18-29 år.

Forskning
Forfatter
  • Anne Kirkegaard
  • Tine Vesterbøg
Årstal
2013
Udgiver
Roskilde Universitet, 122 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

De unge væk fra gaden - Effektive metoder i kriminalpræventivt arbejde i udsatte boligområder

Center for Boligsocial Udvikling, 45 sider 2011

Den daglige overlevelse - En kritisk psykologisk undersøgelse af unge hjemløses daglige livsførelse og i forlængelse heraf et sundhedsfremmende perspektiv på deres handlemuligheder

Roskilde Universitet, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (PAES), 121 sider 2014

Gadeplan - Midtvejsevaluering af helhedsorienterede gadeplansindsatser i udsatte boligområder

Center for Boligsocial Udvikling, 66 sider 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank