Opvækst med særlig risko - Indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats

Hvilke syvårige børn har det så vanskeligt, at de kan have brug for en tidlig forebyggende indsats? Hvor mange børn drejer det sig om, hvilke problemer har de, og hvordan kan deres livsforhold karakteriseres? Disse spørgsmål fra Socialministeriet er udgangspunktet for denne rapport.

Indhold

Denne rapports formål er at indkredse de syvårige børn, der har vanskeligheder samt at pege på, hvordan man kan få øje på dem, så man kan igangsætte en tidlig forebyggende indsats. Undersøgelsens udgangspunkt er data fra Socialforskningsinstituttets børneforløbsundersøgelse. Rapporten gennemgår først børnenes styrker og vanskeligheder (fx vanskeligheder med hensyn til relationer til jævnaldrende, adfærdsproblemer og følelsesmæssige problemer). I kapitel 3 beskrives forældrenes økonomiske, sociale og personlige ressourcer, hvorefter der i kapitel 4 rettes fokus mod den andel af børn, der på samme tid har særlige problemer og forældre med få ressourcer til at støtte børnene. Kapitel 5 rummer en beskrivelse af forskellige livssituationer for de syvårige børn. Der kigges blandt andet på børn, som oplever markante konflikter med jævnaldrende, samtidig med at der kigges på de forskellige forhold i familierne. Fokus er her på familier med samlivsbrud (fx mishandling af moderen), hvor de på grund af egne konflikter må antages at have færre ressourcer til at tage vare på børnene. Derudover kigges der også på de børn, som har mødre, der har oplyst, at de føler sig depressive og afslutningsvist kigges der på børn af anden etnisk baggrund end dansk, som har problemer med beherskelse af dansk.

Konklusion

Rapporten konkluderer, at børn med konflikter med jævnaldrende og børn, der ikke er glade for at gå i skole, typisk er børn med en tidlig eller medfødt skade, som fx ADHD. Særligt for denne gruppe af børn er, at mødrene langt oftere end andre mødre siger, at de finder børnene svære at opdrage. Rapporten anbefaler derfor, at der etableres en længerevarende hjælp udefra til at hjælpe disse familier med opdragelsen af børnene. 

Rapporten konkluderer videre, at de danske børn, der har flest vanskeligheder, hører til den gruppe af børn, der har oplevet, at moderen er blevet mishandlet. En stor gruppe af disse børn har større psykosociale problemer i forbindelse med skolestart. Rapporten anbefaler derfor, at en hjælp til disse børn kan være støtte til såvel moderen som faderen således, at barnet ikke ender med at blive brugt i forældrenes uoverensstemmelser. Samtidig er en anbefaling at give disse børn særlig opmærksomhed og støtte ved skolestart. Børn af mødre, som har oplyst, at de føler sig depressive, har på mange områder livsforhold, som minder om livsforholdene med børn med konflikter med jævnaldrende. Den mest markante forskel er dog, at mødrene til disse børn ikke synes, at børnene er svære at opdrage. Denne gruppe af børn opleves altså ikke som børn med selvstændige problemer, såsom ADHD, men opleves mere som forsømte børn, der på mange områder er nødt til at klare sig selv. En hjælp til disse børn kan være en kombination af tiltag med henblik på at fjerne moderens depression og tiltag med henblik på at stimulere børnene og give dem nogle selvstændige gode oplevelser. Afslutningsvist konkluderer rapporten, at en del af de børn af anden etnisk baggrund end dansk med en dårlig beherskelse af sproget også indgår i gruppen af børn, der ikke er glade for at gå i skole. Et tilbud til disse børn må således bestå i en bedre og mere aktiv brug af det danske sprog. Rapporten anbefaler helt enkelt, at der skal tales mere med børnene på dansk, og at de skal lære at udtrykke tanker, følelser, erfaringer og viden på dansk.

Metode

Udgangspunktet for denne rapport er børneforløbsundersøgelsens datamateriale om såvel danske børn som børn med anden etnisk baggrund end dansk. I børneforløbsundersøgelsen har man fulgt danske børn og børn med anden etnisk baggrund født i Danmark i 1995. Der er indtil videre blevet indsamlet data tre gange, hvor interviewere fra SFI-SURVEY har været hjemme hos  de deltagende familier, nemlig i 1996, 1999 og 2003.