Nordens børn - Tidlige indsatser for børn og familier

Tidlige indsatser for børn og familier er den første del af rapporten til projektet Tidlige indsatser for familier. I denne rapport præsenteres Föräldrestöd Norden, som er en model til implementering af forældrestøtteprogrammer, eksempler fra norden på tidlige indsatser, der virker, samt en præsentation af en oversigt over forskning i risiko- og beskyttelsesfaktorer.

Indhold

"Nordens børn - Tidlige indsatser for børn og familier" er den første del af rapporten til projektet Tidlige indsatser for familier. Projektet har fire fokusområder:

Aktuel forskning i risiko- og beskyttelsesfaktorer
Lovende eksempler på tidlige indsatser i Norden
Forenklet adgang til service
Lad børnenes røst blive hørt

Denne rapport har fokus på de to første fokusområder. Rapportens andel del "Nordens børn - Udvikling af nordiske familiecentre" har fokus på forenklet adgang til service, mens rapportens tredje og sidste del "Nordens børn - Unge gør en forskel!" præsenterer "Lad børnenes røst blive hørt!".

I rapporten præsenteres Föräldrestöd Norden, som er en model til implementering af forældrestøtteprogrammer. Modellen er en forenklet version af den norske model TIBIR (Tidlig indsats for børn i risiko) og er et resultat af projektet Tidlige indsatser for familier. I rapporten foreslås tre forskellige forældrestøtteprogrammer; PMTO (Parent management training Oregonmodellen), De utrolige år og KOMET, som kan implementeres med brug af modellen.

Udover Föräldrestöd Norden præsenterer rapporten to eksempler på programmer, der opfanger forældre med nyfødte børn; Edinburgh-Metoden og programmet Föräldreskapet främst, samt et eksempel fra Danmark på et skoleforberedende program; HippHopp. Til sidst præsenteres en oversigt over forskning i risiko- og beskyttelsesfaktorer, som er udarbejdet i forbindelse med projektet.

Konklusion

Föräldrestöd Norden er en model til implementering af forældrestøtteprogrammer, som indeholder støtte til familier på tre niveauer:

Universal støtte til alle forældre. Alle forældre tilbydes rådgivningssamtaler, som gives af personer, der er uddannet i et forældrestøtteprogram.
Forældrestøtte i grupper. Forældre, der oplever udfordringer med deres børn eller at være forældre, kan få vejledning i grupper. Forældrene skal selv opsøge støtten eller er blevet anbefalet støtten af fx børnehaven. Grupperne mødes 10-12 gange af 1-1,5 times varighed, møderne kan bestå af oplæg, rollespil, gruppediskussioner mm. og ledes af personale, der er uddannet i et forældrestøtteprogram.
Individuel støtte. Er støtte til de forældre, der har børn med væsentlige adfærdsvanskeligheder, hvor barnets relation til forældre, kammerater eller børnehaven er præget af konflikter over en længere periode. Programmet består af møder, hjemmeopgaver og praktiske øvelser, som bl.a. skal være med til at skabe et positivt samspil mellem barn og forældre og udvikle forældrenes forældrefærdigheder. Antallet af møder efter familiens behov.

I rapporten foreslås tre forældrestøtteprogrammer, som kan implementeres med brug af modellen Föräldrestöd Norden:

KOMET, som er et evidensbaseret program til dygtiggørelse af forældre udviklet i Stockholm.
PMTO (Parent Management Training - Oregon), som er et evidensbaseret program til individuel støtte af forældre med børn med alvorlige adfærdsvanskeligheder. Programmet bruges bl.a. i Norge.
De utrolige år, som er et evidensbaseret forældrekursus til forældre med børn med følelsesmæssige problemer eller adfærdsforstyrrelser.

Edinburgh-metoden er en metode, der har til formål at identificere deprimerede nye mødre. Metoden indebærer en screening og en tæt opfølgning. Metoden består af tre dele; første del går ud på, at de nye mødre tilbydes at udfylde et selvevalueringsskema ved besøg af sundhedsplejersken, anden del går ud på, at mødrene tilbydes en opfølgende samtale med en jordemoder, tredje del går ud på, at mødre med en mild depression tilbydes en række støttesamtaler. Den tidlige indsats skal være med til at forebygge omfattende problemer.

Föräldreskapet främst er et program til forældre der venter og føder deres første barn. Forældrene rekrutteres fra familieforberedelsesgrupper. Programmet går ud på, at forældrene mødes 12 gange i løbet af 24 uger. Formålet med møderne er, at forældrene sammen overvejer, hvilke følelser og behov deres barn udtrykker gennem deres adfærd og andre aspekter af forældreskabet.

HippHopp er et skoleforberende program til familier med børn fra 5-6 år, der ikke er startet i skole, som har behov for at blive ekstra forberedt på de udfordringer, som skolestart kan medføre. Alle familier deltager frivilligt og programmet varer 30 uger. HippHopp består af fem dele og skal udvikle børnenes færdigheder gennem leg.

I præsentationen af oversigten over forskning i risiko- og problemadfærd, præsenteres nogle af resultaterne overordnet:

Risikofaktorer øger sandsynligheden for problemadfærd, mens beskyttelsesfaktorer reducerer sandsynligheden for problemadfærd.
Der er større risiko for problemadfærd jo flere risikofaktorer, der er til stede.
Problemadfærd i femårs alderen øger risikoen for problemadfærd i tiårs alderen.
Risiciene ved tilstedeværelsen af risikofaktorer er de samme for drenge og piger.

Rapporten henviser til den fulde forskningsoversigt, samt yderligere information om de konkrete programmer og metoder.