Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Når livet slår fra sig - En eksplorativ undersøgelse af børn på Krisecenter Odense

Cirka 33.000 danske børn er årligt vidne til vold i hjemmet eller på anden måde udsat for børnemishandling af deres forældre. Ud af disse 33.000 kommer cirka 2.000 hvert år med deres mor på krisecenter.

Indhold

Du kan i denne rapport læse en kortlægning af de børn, der kommer med deres mor på krisecenter. Rapporten tager udgangspunkt i Krisecenter Odense.

Rapporten indeholder en afdækning af børnenes trivsel, mestringsstrategier og deres forhold til deres omsorgsgivere samt en analyse af de psykologiske mekanismer bag følgevirkningerne af at være udsat for vold i hjemmet. 

Rapporten har således til formål at belyse, hvilke strategier børnene udvikler til at overleve en opvækst i et voldeligt hjem samt hvordan volden påvirker barnet og former dets forhold til forældrene.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at børnene på Krisecenter Odense har massive vanskeligheder på flere områder, herunder relationen til forældre og jævnaldrende, psykologiske problemer og problemer i skolen. Omfanget af børnenes vanskeligheder er meget stort: 73 % af børnene har en forstyrret tilknytning, 55 % af børnene følte sig usikre på sig selv eller deres livssituation, og 17,2 % af  børnene er så påvirkede af deres situation, at deres udvikling allerede er forstyrret. Ligeledes er mødrene i massiv mistrivsel, når de ankommer på krisecenteret.

Rapporten konkluderer på baggrund af ovenstående, at hvis disse børn skal støttes i at afhjælpe deres problemer, så er det nødvendigt, at de sociale myndigheder føler sig forpligtede til at understøtte familien samt nødvendigt, at der etableres et længerevarende behandlingsforløb for både mor og barn.

Metode

Undersøgelsen er baseret på journalmateriale fra 215 børn, som har besøgt Krisecenter Odense over en periode på knap fire år. Alders- og kønsfordelingen er repræsentativ for alders- og kønsfordelingen blandt alle landets krisecentre.

Forskning
Forfatter
  • Maria Vang
  • Lotte Skøtt
  • Ask Elklit
  • et al.
Årstal
2015
Udgiver
Videnscenter for Psykotraumatologi, 84 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Når livet slår fra sig - En eksplorativ undersøgelse af børn på Krisecenter Odense

Videnscenter for Psykotraumatologi, 84 sider 2015
Undersøgelser og evalueringer;

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter - Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn

Socialstyrelsen, 114 sider 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Årsstatistik 2016 – Kvinder og børn på krisecenter

Socialstyrelsen, 26 sider 2017
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank