Når det er svært at være ung i Danmark - Viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Denne rapport videregiver en række råd og ideer til, hvordan voksne kan hjælpe unge med at håndtere mistrivsel.

Indhold

Denne rapport berører mange flader inden for unges trivsel og mistrivsel og kommer ind på både ensomhed, cutting, selvmordsforsøg, seksuel risikoadfærd, selvskadende adfærd, problemer med mad og krop og brug af rusmidler. Rapporten giver således et overblik i nogle af de væsentligste mistrivelsesformer blandt unge og søger at give et indblik i, hvem disse mistrivelsesformer rammer, samt hvordan man kan hjælpe de ramte unge. 

Rapporten har særligt fokus på unge, der befinder sig i en gråzone. Det vil sige unge, som på den ene side ikke kan påhæftes en egentlig diagnose, men på den anden side har problemer, som er bekymringsvækkende. Det kan eksempelvis dreje sig om pigen, der klarer sig godt i skolen, men som ikke ser nogen i fritiden og som følge deraf føler sig ensom. Eller det kan være drengen, der skærer i sig selv, fordi smerten for en stund får ham til at glemme sit uhåndterlige følelsesliv. Rapporten belyser unges trivsel og mistrivsel gennem de unges svar på to slags spørgsmål: Dels spørgsmål, hvor de har haft mulighed for at give udtryk for, om de trives med sig selv og deres liv, og dels spørgsmål om deres faktiske adfærd og orienteringer. Rapporten giver et overblik over, hvad de unge har svaret, når de er blevet bedt om at forholde sig til, hvordan de trives med sig selv og deres liv. Derefter gennemgås nogle af de mistrivselsrelaterede handlinger, der er blevet undersøgt i forskningsprojektet.

Konklusion

Rapporten gennemgår resultaterne af de spørgeskemaundersøgelser, der er foretaget i forbindelse med forskningsprojektet, og sætter dermed tal på antallet af unge, som mistrives på en række forskellige områder. Der konkluderes på koblingen mellem de unges mistrivselsrelaterede handlinger, såsom misbrug, spiseforstyrrelser, cutting og oplevelsen af subjektiv mistrivsel, altså de unges egen erkendelse af ikke at trives. Desuden konkluderer rapporten på sammenhængen mellem de forskellige mistrivselsrelaterede handlinger.

Rapporten konkluderer, at unge der udfører mistrivselsrelaterede handlinger oftere også oplever at mistrives, end det er tilfældet for andre unge. Dog har selv unge som udfører mistrivselsrelaterede handlinger som regel oplevelsen af at trives. Visse mistrivselsrelaterede handlinger ser ligefrem ud til at være forbundet med en øget tilbøjelighed til subjektiv trivsel.

Erfaring med en mistrivselsrelateret handling øger sandsynligheden for også at have erfaring med andre og det konkluderes, at der findes en indbyrdes sammenhæng mellem krops- og selvrettede mistrivselsrelaterede handlinger, eksempelvis spiseforstyrrelser, cutting ect. og dem som forekommer i sociale sammenhænge, det værende overforbrug af alkohol, kriminalitet eller andet. Desuden konkluderes det, at der er såvel forskelle som ligheder i forhold til unge mænd og kvinders mistrivsel, mens forskningen ikke finder store forskelle på trivslen blandt etniske minoritetsgrupper og andre unge. Det kan dog konkluderes, at der er en markant sammenhæng mellem ledighed og tilbøjeligheden til mistrivsel. Eksempelvis har mere end dobbelt så mange ledige unge forsøgt at tage deres eget liv.

Metode

Rapportens analyse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse om trivsel og mistrivsel blandt mere end 3.500 15-24-årige unge i Danmark. 33 af disse unge er efterfølgende blevet interviewet uddybende om, hvordan mistrivsel kommer til udtryk og håndteres i deres ungdomsliv.